23948sdkhjf

Totalvind og Give Sværgods

To af vindmølleindustriens store underleverandører går sammen om at skabe et stærkt forretningsmæssigt grundlag til fremtidige opgaver.

To af vindmølleindustriens store underleverandører går sammen om at skabe et stærkt forretningsmæssigt grundlag til fremtidige opgaver.



Total Wind koncernens ejer Jens Nygård Laursen og Finn Hansen fra Give Sværgods koncernen går i kompagniskab om Total Wind Group A/S.

Dette samarbejde vil styrke både de to firmaers nuværende arbejdsområder, ligesom det vil gøre det muligt fremadrettet at imødekomme vindmølleproducenternes krav om totalløsninger indeholdende transport, møllerejs med kran samt færdigmontage af møllerne, oplyser selskaberne.

To store kraner

Den nye koncern får i disse dage leveret den første af to store kraner. Den skal i gang umiddelbart efter sommerferien.

- De forskellige grene i selskaberne vil forsætte deres specialer uændret, men forcen af det tætte samarbejde vil styrke selskabernes muligheder for at være på forkant med udviklingen og skabe et innovativt og solidt arbejdsklima for selskabernes ansatte der skule give grobund for god og sund intern udvikling.

Samarbejdet blev en realitet 1. juni 2007. Der sker ingen ændringer i de geografiske placeringer af de nuværende selskaber ligesom ledelsen i selskaberne forsætter uændret, lyder det fra de to selskaber.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093