23948sdkhjf

MAN lukker effekthullet i toppen

Nu vil MAN igen bide skeer med de powerfulde konkurrenter

Nu vil MAN igen bide skeer med de powerfulde konkurrenter



Den tyske lastvognsproducent MAN er nu stærkt på vej tilbage på det marked som ellers altid har været koncernens stærke side, lastvogne med kraftige motorer til brug for bl.a. sværgodstransporter.

Siden Euro4 normen trådte i kraft sidste efterår har MAN nemlig været sat ud af spillet, når det gælder motorer med effekt på mere end 540 hk. Indtil da havde MAN den legendariske V10 motor på 18,27 liters slagvolumen, der sluttede karrieren som en Euro 3 version med en effekt på 660 hk og et drejningsmoment på 2700 Nm.

Vil matche svenskerne

Til efteråret vil MAN så endelig lancere den nye V8 motor, der har været undervejs gennem længere tid. V8’eren, der bl.a. er udstyret med Commonrail brændstofindsprøjtningssystem, vil fra starten blive introduceret i en 680 hk version med et drejningsmoment på 3000 Nm, så MAN nu igen kan begynde at matche både Scania og Volvo, hvor Volvo jo i øjeblikket topper i hele lastvognsbranchen med sin 16 liters motor, der har en maks. ydelse på 660 hk og et drejningsmoment på 3100 Nm. Den nye MAN kommer til at bære betegnelsen MAN TGX V8.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094