Undren over NB Transport
Firmaet har kun to vognmandstilladelser og kører med seks trækkende enheder
Vognmandsfirmaet NB Transport ved vognmand Niels-Erik Brøchner i Hedensted, der efterhånden er ved at være et kendt navn i pressen, har tilsyneladende uoverensstemmelse mellem antallet af vognmandstilladelser og antallet af trækkende enheder over 3,5 ton totalvægt.
NB Transport har indregistreret følgende seks lastbiler som bruger: VH 96758, UX 91034 og UT 94671, der alle tre er på 18 tons totalvægt, UJ 88317 og TX 97066, der begge er på 26 tons totalvægt samt TV 94172, der har en totalvægt på 23,5 tons.
Et helt frisk opslag på Færdselsstyrelsens hjemmeside viser, at NB Transport v/Niels-Erik Brøchner, der er hjemmehørende på Hovedvejen 84 ved Hedensted med CVR nr. 26226430 og ID nr. 62259, kun råder over to tilladelser til godstransport.
Redaktionen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra vognmanden.