23948sdkhjf

Havne vil aflaste vejene

Danske Havne har netop offentliggjort en rapport, der rammer direkte ind i debatten om infrastruktur og peger på havne og søfart som løsning på kødannelser og forurening.

Danske Havne har netop offentliggjort en rapport, der rammer direkte ind i debatten om infrastruktur og peger på havne og søfart som løsning på kødannelser og forurening.



- De seneste dage har der ikke været grænser for, hvor mange broer, der skulle bygges. Samtidig har Danmark forpligtet sig til at nedbringe CO2-udslippet. Det hænger ikke sammen, siger formand for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen, der er borgmester i Fredericia.

- Ved at satse på havnene og et netværk af transportcentre kan samfundet høste store fordele. Vi kan aflaste vejnettet, effektivisere godstransporten og forbedre miljøet. Den ny rapport dokumenterer at det kan lade sig gøre.”

Rapporten er udarbejdet af konsulentfirmaet Bøgetorp, og fremsendt til Infrastrukturkommissionen. Den fremdrager en række trends, er peger på, at havne kan skabe den nødvendige kapacitet til transport og distribution af varer. Og så er det mere miljøvenlig transport.

Flaskehalse afhjælpes

Skibe udleder i gennemsnit 14 gram CO2 for hver ton gods, der transporteres en kilometer, tog 23 gram og lastbiler 123 gram. De store firmaer, der køber transport vender sig i stigende grad mod mere miljøvenlig transport. Havnene håndterer i forvejen store godsmængder - over 100 mio. tons om året og 75 pct. af Danmarks udenrigshandel. Desuden gør flaskehalse i landtransporten, større mængder og flere afgange gør søfart mere attraktivt.

- Havnene fungerer allerede i dag som transportcentre. Vi mangler imidlertid bedre koblinger mellem dem og motorvejs- og banenettet. Selvfølgelig skal motorvejenes akutte problemer løses, men vi kan ikke udvide motorveje og broer i det uendelige. Dertil kommer problemet med forurening og klimaændringer. Vi er nødt til at se på alternativer til motorvejs-skruen uden ende, og her er havne og søfart en rigtig og miljøvenlig løsning, fremhæver Uffe Steiner Jensen og nævner, at havnene alene i år investerer for over en milliard kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125