Markant trafikoplæg fra Venstre
Efter at der er sat investeringer af til jernbanen, er turen kommet til vejene, og i et nyt udspil, som netop er godkendt i folketingsgruppen, går V ind for flere broer og motorveje.
Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen har bl.a. i Danmarks Transport-Tidende efterlyst en markant udbygning af infrastrukturen til sikring af velfærdssamfundet, og nu spiller Venstre ud med et trafikoplæg, som ud fra en helhedsbetragtning bl.a. går ind for flere broer og udbygning af vejnettet.
Således foreslås en ekstra Limfjordsforbindelse, udvidelse af Vejlefjord broen til seks spor, en ny over Roskilde Fjord ved Frederikssund. Desuden skal Køge Bugt motorvejen udvides til otte spor mellem Greve og Køge, E20 skal ved Odense, udvides til seks spor, udvidelse af Ring4 mellem Taastrup og Frederikssunds-motorvejen, motorvej mellem Herning og Holstebro, udvidelse af E45 mellem Vejle og Århus til seks spor, udvidelse af motorvej E45 mellem Kolding og Fredericia til seks spor. Desuden skal der være motorvej eller motortrafikvej mellem Østjyske Motorvej og Svenstrup (rute 26)