23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DHL introducerer GOGREEN

DHL Express sætter handling bag gode miljø-intentioner og introducerer som den første udbyder i Europa i dag 5. juni, der også er FNs Miljødag, GOGREEN - en grøn ydelse.

DHL Express sætter handling bag gode miljø-intentioner og introducerer som den første udbyder i Europa i dag 5. juni, der også er FNs Miljødag, GOGREEN - en grøn ydelse.





Der er tale om en grøn tillægsydelse til luftekspres-forsendelser fra Danmark til resten af verden. - Som en af de førende globale transport- og logistikvirksomheder tager DHL Express sit miljøansvar meget alvorligt, siger Neel Frankmann, administrerende direktør i DHL Express Danmark.

- Logistikbranchens aktiviteter på vegne af vore kunder er en væsentlig del af miljøproblemet, og hos DHL ønsker vi at tage aktivt del i at finde løsninger. DHL GOGREEN gør det muligt at kompensere for transporternes negative påvirkning af miljøet i tæt samarbejde med vore kunder.

Kompenserer for CO2

Konceptet går ud på, at DHL investerer i projekter, som effektivt kompenserer for den mængde CO2 en given transport udleder. Forsendelsens beregnede CO2 mængde konverteres til en såkaldt CO2-kredit, som investeres i eksempelvis genplantning af regnskov eller udvikling af alternative brændstoffer, der neutraliserer den mængde CO2, transporten har medført.

For yderligere at markere dagen neutraliserer DHL Express A/S den forventede CO2-udledning af dagens flyforsendelser fra Danmark til udlandet ved at plante læhegn og braklægge et eng-område i Barritskov ved Vejle, og – i København – planter administrerende direktør Neel Frankmann foran DHL Express’ hovedkvarter et træ, der i sin levetid vil opsuge ca. 1 ton CO2 fra luften.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093