Europa-Parlamentet vedtog i går to lovforslag, der udspringer af oliekatastroferne med skibene Erika og Prestige.
Det andet forslag ser på rederiernes erstatningsansvar og søger at indføre fælles minimumsregler. Således mener Parlamentet, at alle medlemslande bør gennemføre den internationale konvention om ansvar til søs. Desuden bør den indarbejdes i EU-lovgivningen.
Overvågning
I Ministerrådet er der dog lande, der mener, at sikkerheden til søs er medlemslandenes eget anliggende.
- Når Parlamentet senere stemmer om resten af de fem lovforslag i den maritime sikkerhedspakke, må Ministerrådet give noget til gengæld for ikke at ville støtte forslagene om flagstater og rederiernes erstatningsansvar, siger Europa-parlamentsmedlem for Venstre, Anne E. Jensen, som vurderer, at det vigtigste er, at vi får en god løsning på lovforslagene om havnestatskontrol og overvågning af trafikken til havs. Samlet set vil det øge sikkerheden og trygheden i de europæiske farvande.