Søfartsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Integrationsministeriet og Danmarks Rederiforening har sammen udarbejdet en vejledning om blindpassagerer på danske skibe.
Vejledningen fastlægger den konkrete procedure, rederierne og skibene bør følge i blindpassagersager, og det er sigtet med vejledningen at søge blindpassagersager løst hurtigt og effektivt i et smidigt samarbejde mellem de forskellige involverede interesser. Vejledningen vil blive indarbejdet i Udenrigsministeriets instruks og derved være tilgængelig for langt de fleste danske diplomatiske og konsulære repræsentationer.
-----