E. Søndergaard bliver nu et 100 procent ejet datterselskab
Krangården, der en del af Danmarks største krankoncerner, som også omfatter BMS og KranRingen, har nu overtaget E. Søndergaard A/S i Herning og Haderslev.
Direktør Fin Vandborg, Krangården udtaler til Danmarks Transport-Tidende, at Krangården med virkning fra 2. februar har overtaget alle aktier i E. Søndergaard A/S, og at den overtagede virksomhed skal fortsætte uændret.
Virksomhedsovertagelsen omfatter således alle bygninger i såvel Herning som Haderslev samt fem mobilkraner, 15 lastbilkraner med tilhørende påhængsmateriel, blokvogne og baksegrej.
Hele medarbejderstaben, der tæller i alt 28 medarbejdere følger med, og direktør Peder Søndergaard fortsætter som direktør under den nye ejer.
-----