23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

TVM styrker sin position på transportforsikringer

Samarbejdet med ETU ophører med udgangen af december i år. TVM forsikring opretter en helt ny organisation med administrerende direktør Kent Carlsen i spidsen. Kent Carlsen kommer fra en stilling som adm. direktør i Forsikringsselskabet Galt a/s ? Danish Crown Insurance i Randers. Det bliver Kent Carlsens opgave at videreføre og forstærke TVMs forsikringsplatform på transport-forsikringer i Danmark

Danmark væsentlig

Den hollandske forsikringskoncerns internationale direktør, vicepresident Erik Schiphorst, siger i forbindelse med etableringen af TVM forsikring, at Danmark er et væsentligt forretnings-område set med hollandske øjne. Netop derfor vil TVM sætte alle sejl for at erobre markedsandele på transportforsikringer i tungtvognstrafikken.

Det skal ifølge administrerende direktør Kent Carlsen ske i et tæt samarbejde og i en dialog med forsikringsmæglerne, samt ved større fokus på kvalitetsydelser og fulltime-service overfor vognmænd og transportvirksomheder.

TVM vil derudover udvide sin proaktive indsats for at nedbringe antallet af trafikulykker i den tunge erhvervstrafik. Netop den del har gennem årene været en mærkesag for TVM, der i Benelux-landene har opnået stor politisk anerkendelse for sit arbejde på det felt. Beslutningen om en stærkere branding i Danmark bakkes fuldt op af bestyrelsen i den hollandske forsikringskoncern.

Specialist

TVM verzekeringen er Benelux-landenes største selskab inden for specialet transportforsikring. Koncernen ejes af de hollandske vognmænd og sidder i dag på 33 procent af det hollandske forsikringsmarked i transportsektoren.

-----

BREAKING
{{ article.headline }}
0.075