Fiskebækbroens vestbro skal have udskiftet asfaltbelægningen for at sikre broens levetid og kørselskomforten.
Arbejdet begynder den 14. juli, og Vejdirektoratet forventer det færdigt til 10. september. I perioden vil al trafik være omlagt til østbroen. Der vil dog stadig være to spor åbne i begge retninger, men med en lokal hastighedsnedsættelse. På grund af den nedsatte hastighed over broen er der risiko for kødannelser i myldretiderne. Der vil blive arbejdet indenfor almindelig arbejdstid.
-----