23948sdkhjf

Tilfreds med maritim grønbog

Kommissionens grønbog ?Towards a Future Maritime Policy for the Union: A European Vision for the Oceans and Seas? er et oplæg til debat og dækker bredt, herunder fiskeri, energiudvinding, beskyttelse af havene, bevarelse af mangfoldigheden i havene, turisme m.v.

De danske redere finder det positivt, at der hele udkastet er der generelt stor fokus på den maritime sektors store betydning for EU og at der fokuseres på Europas maritime klynge, hvilket ligger i umiddelbar forlængelse af den netop offentliggjorte handlingsplan for søfartserhvervet i Danmark, hvor klynge-elementet spiller en central rolle.

På plussiden er også et konstruktiv holdning til det igangværende arbejde med revideringen af konkurrencereglerne for skibsfart herunder behovet for udarbejdelsen af guidelines, ligesom der lægges op til yderligere debat om havneområdet, herunder sikring af tilstrækkelig havnekapacitet i EU.

Intet stort problem

Derimod mener rederne, at grønbogen kredser meget omkring det faldende antal EU søfarende, som fremhæves som et stort problem, uden at der ses på den samlede beskæftigelsesfremgang både til søs og i land, og at det er meget vanskeligt at se, hvordan et EU-register som det skrinlagte EUROS-forslag skal kunne gøre EU-handelsflåderne mere konkurrencedygtige.

Det tidligere EUROS-forslag fik i midten af 1990'erne en særdeles hård medfart af medlemsstaterne og blev dengang taget helt af dagsordenen, påpeger Danmarks Rederiforening.


Et rygstød

Den danske EU-parlamentariker Anne E. Jensen, V, mener, at EU maritime politik er på rette vej med grønbogen og kalder den et rygstød til Danmark som søfartsnation

- Alle kan se fornuften i at have en fælles politik på dette område. Derfor er en grønbog et glimrende udgangspunkt. Havet er om noget et grænseoverskridende område, og det er helt oplagt at EU skal spille en større rolle her.

- EU er verdens førende region inden for forskning og udvikling på miljø- og søfartsområdet. Den position er vigtig at fastholde. Og ikke mindst for Danmark, der er en stor søfartsnation, er grønbogen et stort skridt i den rigtige retning for en mere sammenhængende politik, der skaber samspil mellem land og vand. Det vil især komme den danske turismeindustri og transportsektor til gode, mener Anne E, Jensen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063