23948sdkhjf

Vismændene undervurderer behovet

Det er rapportens kapitel om særordninger af forskellig karakter for udvalgte erhverv, som rummer en kritik af de særlige skattevilkår, som det danske rederierhverv er underlagt ? tonnageskatten og Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

- Men vismandsrapporten forholder sig meget teoretisk til disse forhold og undervurderer klart betydningen af disse ordninger for dansk søfart som dansk styrkeposition samt den bredere betydning af Det Blå Danmark, lyder det fra Danmarks Rederiforening, som dog er helt enig med vismændene i, at tonnageskatten er berettiget.

Vismændene hæfter sig ved, at kapitalafkastberegningen viser, at kapitalafkastet fra rederierhvervet tidligere har ligget under industriens, men nu er det samme eller større.

Men rederierne peger på, at det afspejler, at danske rederier har ?bevæget sig op i fødekæden?, idet rederierne er gået fra at være traditionelle operatører af egne skibe til i langt højere grad at bruge den opbyggede knowhow til gennem indchartring at operere andre landes handelsflåder ? det samme gælder for de store pulje-samarbejder, som rederier som Torm, A. P. Møller ? Mærsk og Norden driver.

De mener således ikke, at vismændenes tal påviser, at ordningerne skulle være blevet mindre nødvendige.

Arbejdskraft-forbrug

- Hertil kommer, at rederierne har foretaget store og markante virksomhedsovertagelser i perioden fra slutningen af 1990?erne og frem. Det må derfor forventes, at kapitalafkastet ikke vil falde tilbage til det lave niveau fra starten af 1990?erne. Skal man vurdere rederierhvervets værdi for dansk økonomi er det ensidigt kun at fokusere på kapitalafkastet. Kapitalmarkedet er globalt og kapital ikke en knap ressource, lyder der fra rederne

Samtidig finder vismændene det interessant ud fra en dansk vinkel i disse år interessant at se på arbejdskrafts-produktiviteten, hvor skibsfart ligger højt i forhold til andre sektorer.

- Men når vismændene argumenterer for afskaffelse af ordningen overses, at DIS-ordningen er med til at bevare maritim knowhow bredt i Det Blå Danmark, fremhæver Danmarks Rederiforening:

- Ordningen lykkedes, så DIS i dag muliggør beskæftigelse af især danske officerer. Fjernes DIS, vil danske søfolk gradvist forsvinde, hvorefter f.eks. nautiske kompetencer ikke længere vil findes i det Blå Danmark. Det kan være første skridt på vej mod tab af den tekniske operationsaktivitet og andre aktiviteter, der kræver nautisk viden, således at der opstår en åbenbar risiko for, at rederier ikke bare opgiver at sejle under dansk flag, men opgiver deres virke i Danmark. Det er i høj grad sket i bl.a. Norge, lyder advarslen fra de danske redere.

Tværtimod anfører søfarten, at de danske søfarende typisk kun sejler i en begrænset del af deres karriere, hvorefter de udfylder vigtige roller som lodser, inspektører, myndigheds- og rederiansatte mv. ? hvor de beskattes som andre danskere.


Udenlandske søfolk

I vismandsrapporten er der tanker om, at der måske ville være mere rentabelt i højere grad at bruge udenlandske søfolk, frem for at skattestøtte danske søfolk.

Rederierne er sådan set enig med vismændene i, at det er fornuftigt og nødvendigt at anvende det globale arbejdsmarked i den internationale skibsfart, men mener, at det er nødvendigt både indholds- og tidsmæssigt at se tingene i en bredere sammenhæng.

Alt i alt finder Danmarks Rederiforening, at de meget håndfaste konklusioner drages på et for ensidigt grundlag, ligesom der ikke er taget højde for strukturudviklingen i erhvervet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062