23948sdkhjf

Promillegrænse til søs

Sikkerheden til søs styrkes efter, at et enigt Folketing forleden vedtog økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens forslag om at indføre en fast promillegrænse til søs.

Med den nye lov indføres en promillegrænse på 0,5 for al erhvervssejlads samt for de største og de hurtigste fritidsfartøjer ? herunder vandscootere. De nye regler træder i kraft den 1. juli 2006.

- Vi har desværre set flere eksempler på, hvor galt det kan gå, når man blander alkohol og sejlads. Jeg er glad for, at vi i dag har fået vedtaget en lov, som sender et klart signal om, at det er helt uacceptabelt at sammenblande spiritus og færdsel ? også til søs, siger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og tilføjer:

- Spørgsmålet om sikkerhed i de danske farvande ligger regeringen stærkt på sinde, og vi har med de nye spiritusregler taget endnu et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Internationalt er der også interesse for spørgsmålet om spiritussejlads.

Dansk opfordring

I maj i år besluttede FN?s søfartsorganisation IMO på opfordring fra bl.a. Danmark, at der skal fastsættes bindende, internationale regler om spiritussejlads. Det er endnu ikke fastlagt hvilken promillegrænse, der vil blive fastsat internationalt, men reglerne forventes klar i 2008.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.27