23948sdkhjf

Det er nu de unge skal have chancen

- Jeg ved, at virksomhederne har travlt i øjeblikket og ikke primært tænker på uddannelse, men det er i gode tider, at man skal tage de unge ind ? masser af unge, siger han med den ene fod i pensionist-verdenen.

Efter et langt og aktivt professionelt liv i organisationsverdenen med transport-området som en af hovedoverskrifterne har Poul Juelsbjerg, 64, set det meste.

I 1971 blev han tilnyttet Danske Vognmænds Arbejdsgiversammenslutning indtil Danske Vognmænd engagerede ham til at forhandle branchens forsikringskompleks. I 1985 vendte han dog tilbage til arbejdsgiversiden som direktør for det, der i dag er ATL.

Faktisk har han været med til hele fem projekter, der skulle samle transportverdenen i én enhed, og han føler selv, at det er lykkedes et pænt stykke af vejen, da det i 1998 blev besluttet at samle arbejdsgiverne i ATL og da DTL blev dannet.

Derimod er han ikke nået helt så langt med sin anden kæphest ? uddannelses-området.

- Jeg troede jo, at det skulle lykkes i samarbejde med Knud Aagaard fra det nuværende 3F at skabe en faglært uddannelse på chauffør-området, og der må jeg jo nok erkende, at det ikke er blevet den succes, man kunne håbe på.

- Selv om vi har argumenteret for det i årevis på generalforsamlinger og i andre sammenhænge, så er det ikke lykkedes, at få transporterhvervet til at gå ind med ressourcer i tilstrækkeligt omfang til, branchen selv har kunnet få tingene på plads ? uden at der ligger et egentligt lovkrav om det.

- Så vi kommer jo nok til at vente indtil 2009, når EU?s direktiv om chaufføruddannelsen bliver indført og chaufføruddannelsen dermed bliver et krav, som virksomhederne har pligt til at overholde.

Poul Juelsbjerg har benyttet enhver lejlighed til at gøre de danske transportvirksomheder opmærksom på, at det er nødvendigt at højne uddannelses-niveauet, hvis virksomhederne på lang sigt skal kunne klare sig godt i den internationale konkurrence.

Der er endnu ikke sket det store, men han føler ikke at han har talt for døve øren:

- Vi kan jo se, at der ikke mindst blandt de større virksomheder er en helt klart forståelse for, hvor nødvendig uddannelsen er, og jeg tror også, at der er ved at brede sig en mere generel fornemmelse af, at der skal gøres noget også på dette felt.

- Men når det går godt for virksomhederne, så hører vi jo oftest, at det er rigtig nok det med uddannelse, ?men vi har altså ikke tid lige nu?. Og når hjulene snurrer lidt langsommere, og der derfor burde være tid til at sende folk på uddannelse, ja så lyder det ofte: ?Vi har ikke råd?, fortæller Poul Juelsbjerg


Holdningen skifter

Han kan fra ATLs hvidbog om uddannelse se, at selv om det halter en del på dette område, så den konkrete interesse for rent faktisk at gøre noget lige så lille som behovet et stort. Og billedet gentager sig i de årlige analyser, selv om der nok er sket en forbedring i holdningen.

Det gælder både for uddannelse og efteruddannelse.

- Der er ingen tvivl om, at virksomhederne har meget at transportere i øjeblikket og brug for arbejdskraften. Men det burde samtidig give en bedre mulighed for at tage unge ind i faget og sætte dem til at klare nogle af de lettere opgaver, så de faste chauffører kan koncentrere sig mere om de vanskeligere arbejdsopgaver. Det er en fordel for begge parter, og derfor synes jeg, at transportvirksomhederne skal tage de unge ind nu ? masser af unge.

Han peger på, at det i fremtiden bliver sværere at tiltrække de unge.

- Det gælder for store dele af Europa, det er ikke kun et dansk problem, men det er nu, der skal gøres noget ved det.

Men den succes, som Poul Juelsbjerg ikke fuldt ud har oplevet på sit uddannelsesprojekt omkring de faglærte, er til overmål kommet i hus i projektet med lastbilsimulatoren, hvor han sammen med Leif Rasmussen, 3F har oplevet stor bruger-interesse ? og også at simulatoren faktisk virker på to planer. Dels i form af bedre trafiksikkerhed ? f.eks. højresvings-procedurer er indprogrammeret i simulatoren med lovbefalede spejle og det hele ? og dels i form af besparelser på brændstoffet.

En glæde

Begge dele giver plusser på bundlinjen i virksomhederne påpeger Poul Juelsbjerg, som har sin store andel i gennemførelsen af det simulator center på DTC i Vejle, som ventes klar inden årets udgang.

- Jeg kan ikke køre forbi DTC i Vejle uden at glæde mig over både uddannelsescentret og simulatorcentret, siger han.

Det er blot et par eksempler på hans gode evner som projektmager og samarbejdspartner. Selv lægger Poul Juelsbjerg stor vægt på de resultater, der er skabt i samarbejde med lønmodtager-siden inden for uddannelsen. Det gælder ikke mindst Transportsektorens Uddannelsesfond, som er skabt i enighed, og som Poul Juelsbjerg mener har været med til at øge tilliden mellem parterne ? en tillid som også har kunnet overføres til overenskomstforhandlingerne. Her mener den nu forhenværende ATL-direktør, at det faktisk er perioden mellem overenskomstforhandlingerne, der er vigtigt snarere end resultatet ved selve forhandlingsbordet.

Således fastslår Poul Juelsbjerg, at der tre ting, som er vigtige i overenskomst-sammenhæng: - Det er troværdighed, troværdighed og troværdighed, siger han og peger på, at han har opfordret både sin efterfølger André Rouvillain og sin bestyrelse til at fortsætte det dialogbetonede forhold til overenskomstmodparten.

Noget nyt: Weekend

Han har dog ikke tænkt sig at fremture med gode råd til sine efterfølgere.

- Hvis de for brug for mig ved de hvor de kan finde mig ? på 19 hul på Sct. Knuds golfbane, lyder det fra Poul Juelsbjerg hjemme på gården på Fyn, hvor han har tænkt sig at prøve noget nyt: At holde fri i weekenden.

Det har det ikke været megen tid til i de aktive år. Men nu får golfspillet med hustruen Merete mere plads, og det samme gør litteraturen. Og mon ikke Poul Juelsbjergs organisationstalent kommer til udfoldelse i et nyt lokalt golfbane-projekt, hvori en del kvadratmeter af hans gårds jord og sø ventes at indgå.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091