Kun få år efter at hovedkontoret for Volvos danske lastvognsrepræsentation flyttede fra Brøndby til Herlev, skal administrationen flytte igen.
Denne gang flytter Volvo Lastvogne fra kontorhuset i Herlev og ud til Volvo Truck Center i Taastrup. Direktør Arne Knaben udtaler til www.e-nyt.com at de væsentligste grunde til, at denne flytning skal ske, er at organisationen kommer tættere på virkeligheden.
- Og dernæst sparer vi omkostninger, hvilket vi altid forsøge at gøre. Flytningen er i fuld gang og på mandag skal de 17 medarbejdere, der flytter med, møde på den nye adresse i Taastrup.
- Personalet i bus og it-afdeling er flyttet til Volvos afdeling i Nærum, fordi der ikke er plads til at samle det hele i Taastrup, siger Arne Knaben.
-----