23948sdkhjf

Scania på ren biobrændsel

Scania åbner for drift af lastvogne på raps-baseret dieselerstatning

Scania åbner for drift af lastvogne på raps-baseret dieselerstatning



Selv om europæisk landbrug højst vil kunne producere rapsolie nok, til at dække 10 til 15 procent af den samlede brændstofefterspørgsel i transportsektoren, så er interessen for CO2-neutralt biobrændstof stigende. Den svenske lastvognsfabrik Scania har nu efter et omfattende testforløb, godkendt motorerne i nyere lastvogne til drift på 100 procent rapsmetylester (RME). Vel og mærke uden modifikationer af motoren.

RME er et brændstof med diesellignende egenskaber, som udvindes af rapsolie. RME har et noget lavere energiindhold end dieselolie, der er baseret på fossile brændstoffer, og dermed er ydelse og forbrug en anelse dårligere ved anvendelse af RME. Udledningen af NOx er højere, men til gengæld er udledningen af CO2 og sodpartikler mindre.

Scania erkender, at forsyningsmulighederne gør, at en generel anvendelse af ren RME-brændsel kun er aktuel i specielle tilfælde, og anser tilsætning af 3-5 procent RME til dieselolien, som en mere realistisk løsning.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078