23948sdkhjf

Politiet ind i Lauenborg-konkurs

Kurator for L.V. Transport A/S savner 18 leasede trækkere og 12 leasede trækkere – det leasede materiel er angiveligt videresolgt til kroatiske vognmænd

Kurator for L.V. Transport A/S savner 18 leasede trækkere og 12 leasede trækkere – det leasede materiel er angiveligt videresolgt til kroatiske vognmænd



Af Lars Lassen

Ifølge den foreløbige opgørelse over konkursboet efter L.V. Transport A/S – det tidligere Lauenborg Vejle A/S – mangler kuratoren advokat Erik Hollesen fra advokatfirmaet Delacour en stor del af virksomhedens leasede materiel.

Boet mangler at tilbagelevere 18 trækkere og 12 trailere til leasingselskaberne. Heraf er der kun udsigt til at fem af de leasede trailere kan tilbageleveres. Ifølge tidligere ansatte i Lauenborg Vejle, er de 18 trækkere solgt til det kroatiske datterselskab Lauenborg Vejle d.o.o, der her videresolgt 11 trækkere til kroatiske vognmænd og de resterende syv trækkere til et kroatisk leasingselskab.

Videresalget af det leasede materiel er ikke afregnet med leasingselskaberne og bogføringen af handlerne er mangelfuld.

Samtidig oplyser kurator, at det ikke har været muligt, at få en forklaring fra det konkursramte L.V. Transport’s direktør Jan Meyer Larsen.

Deusen viser selskabets bogholderi, at Jan Meyer Larsen, 7. april – kort før konkursbegæringen af 20. april – får udbetalt kassebeholdningen på godt 80.000 kroner.

Kurator har videresendt den foreløbige boopgørelse – der lægger op til et tocifret milliontab til kreditorerne – til politiet og anmodet om en undersøgelse af, om der foreligger strafbare forhold.

Combifragt International Logistics overtog L.V. Transport A/S aktiviteter om fire medarbejdere 10. april for 500.000 kroner fratrukket forpligtelser over for de fire medarbejdere på 121.500 kroner. Combifragt har dog taget forbehold i overdragelsesaftalen for eventuelle indsigelser fra L.V. Transports kreditorer.

Kurator anbefaler, at boet bør godkende overdragelsesaftalen med Combifragt, da man ikke vurderer at aktiviteterne kan sælges til en højere pris ved salg til anden side.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126