Det er bemærkelsesværdigt at der er så godt et samspil mellem regeringen og for den sags skyld næsten hele Folketinget og så et erhverv.

Det skyldes nok, at søfarts-erhvervet har aftvunget sig respekt gennem sine enestående resultater i de senere år, som er opstået fordi man med dygtighed og handlekraft har været på det rette sted på rette tid ? og så fordi regeringen har vist erhvervet den tillid at imødekomme de centrale behov dansk søfart har haft for at klare sig i den internationale konkurrence ? et dansk internationalt skibsregister og en oplægning til tonnagebeskatning f.eks.

Der er tale om et partnerskab, som giver plusser til alle ? ikke mindst valutakassen ? men som netop ikke handler om statsstøtte. Den slags har længe plaget verdenshandelen negativt og de danske rederiet har altid kæmpet for et frit verdenshav. Vi kan selv, hvis vi får lov, lyder det fra erhvervet.

Et tilsvarende partnerskab har man længe sukket efter inden for landtransporten, som i de seneste år har kæmpet for at blive respekteret som et seriøst erhverv ? en anstrengelse som på mange måder nu er blevet kronet med held. Ikke mindst transportminister Flemming Hansen har givet vejgodstransporten opmærksomhed og erklæret sig lydhør overfor erhvervet problemer og konkurrence-vilkår. Og senest er der kommet løfte om en undersøgelse af hvordan danske vognmænd er stillet i konkurrencen med de øvrige, ligesom der er lagt op til en samlet godsstrategi som skal styrke hele transportkæden og for de forskellige transportformer og infrastrukturen til at støtte og supplere hverandre i stedet for at fastholde de eksisterende barrierer.

Samtidig kommer transportministeren løfte om, at der arbejdes på at åbne har et langt større og landsdækkende forsøg med modulvogntog, der jo er landevejstransportens produktudvikling og et om end beskedent pendant til de stadig større og dermed mere containerskibe som bl.a. A.P. Møller ? Mærsk er verdensmester i.

Men selv om landevejstransporten er nået et godt skridt længere end før, når det gælder anerkendelse og image, så er partnerskabet med det politiske og administrative system ikke så udbygget. Staten optræder jo både i rollen som erhvervsvenlig og i rollen som striks myndighed. Og det kan være svært i forene de to størrelser. Og har hører ligheden mellem søfart og landetransport også op. De fleste mennesker ser jo så godt som aldrig et containerskib, mens lastbilen er overordentlig synlig i hverdagen. Selv om de er lige uundværlige i det moderne samfund ? uden godstransport ingen varer hverken til virksomheder eller forbrugere ? så er kravene til landevejstransporten større i dagligdagen, fordi lastbilerne er så mange og så integreret ind del af trafikken og hverdagen. Kravene er ofte så detaljerede og så tæt kontrollerede, at det næsten er en håbløs opgave for selv de mest ansvarlige virksomhed at efterleve dem 100 procent.

Her er der om noget behov for et partnerskab. Alle er enige om, at trafiksikkerheden skal have topprioritet. Selv om der er nogle få, der forfalder til ligegyldighed eller snyderi, så er transportbranchen selv blandt til mest aktive for at forbedre trafiksikkerheden. Derfor er det vigtigt, at reglerne gøres enklere og fortolkes mere smidigt og straffes mere formålstjenligt, så myndigheder og erhverv mødes i det, som er det afgørende: at få hverdagen til at fungere effektivt og med kvalitet både forretningsmæssigt og sikkerhedsmæssigt.

I et godt partnerskab snyder man ikke hinanden og man spænder ikke ben for hinanden. Især ikke når erhverv og myndighed og regeringen har samme slutmål: Udnyttelse af vores store potentiale til gavn for landet.

-----