For at øge synergien mellem de maritime erhvervsorganisationer flytter Danske Maritime ind hos Danmarks Rederiforening.
Danske Maritime flytter fra den tidligere skibsværftsforenings kontor i Store Kongensgade i København nogle få hundrede meter til Danmarks Rederiforenings domicil i Amaliegade. Der sker allerede i dag en udstrakt koordination mellem de to organisationer, således at initiativer og synspunkter i relation til f.eks. skibstekniske spørgsmål nationalt og i forhold til internationale fora som IMO tilpasses hele den maritime sektors fælles interesser, oplyser Dansk Maritime, som venter, at flytningen vil give yderligere synergier.
-----