23948sdkhjf

Får skibene ud af havnen i en fart

Nye godstyper giver nye behov. Sådan er det alle steder uanset om det er ved søtransport eller andre transportformer. Og nye behov betyder, at der også stilles nye krav til lossemateriellet i havnene.

Skibene skal ud at sejle på havet og ikke spilde kostbar tid på at ligge i havn. Det har man senest mærket i Kalundborg Havn, som netop har anskaffet sig en helt ny fuldhydraulisk mobilkran af typen TEREX Fuchs.

Den nye mobilkran er af typen MHL360, som er yderst velegnet til grab-opgaver, hvor der relativt hurtigt skal lastes eller losses bulkvarer.

Sammen med kranen har Kalundborg Havn også fået leveret et nyt hurtigtskifte-system, som gør det muligt hurtigt at skifte redskab uden nogen form for manuel indsats - fra en grab til en anden uden at kranføreren skal forlade sin førerkabine.

Måske startes der med kævlegrab, og to timer efter skal der måske i stedet arbejdes med kornskovl. Skiftet sker lynhurtigt.

Ud over hurtigskiftfunktionen indeholder hurtigskiftsystemet også en rotatorfunktion med uendelig drej.

Det har den store fordel, at man kan nøjes med at have en rotator, der stort set sidder konstant på kranens arm. Hurtigskiftsystemet er af mærket Genesis Quick-connect, der udmærker sig ved også at kunne anvendes til magneter, hvor der sendes strøm gennem system, uden at der af den grund skal monteres noget med manuel kraft.

Selvstyrehavn

Den nye kran med tilhørende udstyr er leveret af KIESEL Scandinavia A/S, der gennem ca. fire år har specialiseret sig i et bredt program af læssemaskiner og redskaber.

Kalundborg Havn er i lighed med flere andre store havne i Danmark en selvstyrehavn og råder over to skinnekørende portalkraner, to større mobilkraner, en mindre traverskran samt den nye Terex kran.

Der er syv kranførere, som er ansat hos stevedoreselskaberne, som står for lastning og losning af skibene.

Havnen har en årlig godsomsætning på ca. 3,5 mio. tons.

Den nye TEREX mobilkran har en egenvægt på 44 ton og har en maksimal løfteevne på 20 ton. Kranens førerkabine kan ved hjælp af hydraulik placeres optimalt i forhold til læs- og losning af skibe og lastvogne med høje sider.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082