23948sdkhjf

Vi skaber værdier

Denne udvikling kan være sund, når alle transportformer får lige muligheder. Ikke kun i EU, men bestemt også i forhold til de rammevilkår, der i Danmark gives de enkelte transportforme, tilføjer DTL-formand, som slår fast, at forudsætningen for et dansk professionelt transporterhverv med danske professionelle udøvere vil altid være danske professionelle politikere.

- Politikere, der erkender, at alle transportformer er afhængige af hinanden. Intet led i transportkæden kan undværes. Hverken fly, skibe, banetransport eller lastbiler

Landevejstransporten behøver ingen Velfærdskommission til at pege på, hvor det står galt til. Politikerne ved i forvejen, at det halter gevaldigt med en fremsynet strategi for den del af transporterhvervet, der har vejene som arbejdsplads. Hvis Danmark fortsat skal være verdens bedste velfærdssamfund, er det nødvendigt at se landtransportens rammebetingelser i et mere erhvervsmæssigt perspektiv, siger Anker M. Jensen.

Ikke kun ulykker

- Vognmændene skal ikke kun bedømmes på de overtrædelser og ulykker på vejene, som pressen fokuserer så stærkt på. Vognmændene skal i lige så høj grad bedømmes og anerkendes som udøvere i et værdiskabende erhverv med stor samfundsmæssige betydning.

- Det er nødvendigt politisk at forholde sig til den kendsgerning, at transporterhvervet spiller en helt afgørende rolle for det danske erhvervslivs konkurrenceevne og for det danske velfærd.

Skal godstransport på vej og bane have en fremtid, er det nødvendigt at udvise politisk lederskab for det samlede transporterhverv. DTL ser frem til et markant politisk fingeraftryk, der kan medvirke til, at alle led i transporterhvervet får del i den helt nødvendige aktive erhvervspolitik, siger Anker M. Jensen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078