23948sdkhjf

Undren over lastvogne

Østjysk vognmandsfirma udfører bl.a. containertransporter med tre trækkere og kører grus med to vogntog på baggrund af to vognmandstilladelser.

Østjysk vognmandsfirma udfører bl.a. containertransporter med tre trækkere og kører grus med to vogntog på baggrund af to vognmandstilladelser.



Mange i transportbranchen undrer sig i denne tid over vognmandsfirmaet TKG Transport I/S, der har fem lastvogne registreret, men som kun råder over to vognmandstilladelser. TKG Transport I/S er hjemmehørende i Århus-forstaden Hasselager, og et frisk opslag på Færdselsstyrelsens hjemmeside viser, at firmaet med IDnr. 62387 og Tommy Kirketerp Gundestrup som ansvarlig leder har to gyldige tilladelser til godstransport samt to fællesskabslicenser. Samtidig har firmaet ikke færre end fem lastvogne indregistreret. En af de fem trækkere er endog indlejet fra Hammer Sportsservice ved Stig Neergaard, der bl.a. driver tribuneudlejning.

Vognmand Tommy K. Gundestrup siger i en kort kommentar

- Det er forskelligt hvad vi laver med lastvognene, så de kører ikke alle sammen på samme tid, og når der er indlejet en trækker fra Hammer Sportsservice, skyldes det, at den er udstyret med hydraulik til tipsættevogn. Det er der ikke nogen af de fire øvrige, der har. Hvis vi skal have antallet af vognmandtilladelser op, kræver det mere egenkapital. Lige nu kører vi der, hvor der er noget at lave, siger han.

Vognmanden gør også opmærksom på at det ikke er ulovligt at have flere lastvogne registreret end der er tilladelser til.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062