23948sdkhjf

Ny Toyota pick-up

Der har stået HiLux på bagsmækken danskernes favorit pickup truck i årevis ? ikke mindst fordi HiLux har vist sig robust nok til sit pickup-image. Det gælder også ude i den store verden, hvor Hilux er den næstmest solgte Toyota.

Nu er 6. generation af Toyota Hilux ude hos de danske forhandlere. Den nye model er angiveligt endnu mere slidstærk end forgængeren. Men Toyota har ikke glemt SUV-køberne og den nye HiLux er mere raffineret og komfortabel.

Hilux har traditionelt tiltrukket købere inden for byggeri, land- og skovbrug. Bedre komfort og køreegenskaber vil givetvis tiltrække nye købere med fritidsinteresser, der kræver transport af grej, træk af tunge trailere og fremkommelighed uanset vej- og vejrforhold. Den nye Hilux kan nu også leveres i en Double Cab-udgave med fire døre og plads til fem personer på hvide plader.

En ny og stærkere chassisramme er 45 procent mere vridningsstabil. Nyt forhjulsophæng af double wishbone-typen samt overgang til tandstangstyring betyder større styrepræcision, og den forlængede akselafstand medfører forbedret retningsstabilitet på lande- og motorvej.

Bedre plads

Kabineindretningen er på niveau med personvogne i mellemklassen. Der er bedre sæder med flere indstillingsmuligheder og Toyota lover også et laverere støjniveau.

Den nye Hilux er længere og bredere med bedre plads til både passagerer og gods. Længden er 5,13 meter. Det betyder, at Single Cab er vokset med 34 centimeter, mens bredden er øget med 6 centimeter. Samtidig er ladlængden øget med cirka 16 centimeter til 2,32 meter.

Hilux er forsynet med en 2,5 liter D-4D dieselmotor med common-rail-teknik. Effekten er i alle udgaver 102 hk. Det maksimale drejningsmoment er 200 Nm for de 2-hjulstrukne versioner og 260 Nm for versioner med 4-hjulstræk.

Højstyrkestål

Den nye Hilux har desuden fået et nyt og mere civiliseret ansigt. Karosseriet er i vid udstrækning fremstillet af højstyrkestål i meget præcis forarbejdning, og luftmodstandskoefficienten er reduceret fra 0,40 til 0,37

Toyota Hilux er ude hos de fleste af landets Toyota forhandlere primo november og fås til priser fra 134.316 eksklusive moms for 4x2 versionen og til priser fra 170.157 eksklusive moms for 4x4 versionen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062