23948sdkhjf

Sommer's hjørne

Er det medier som Ekstra Bladet og Se og Hør, der sætter dagsorden i dette land? Folkedomstolen er igen nedsat - og det er mediernes massive dækning af ministres - og ikke mindst deres ægtefællers - gøren og laden, der er med til at dømme.

Er det medier som Ekstra Bladet og Se og Hør, der sætter dagsorden i dette land?

Folkedomstolen er igen nedsat - og det er mediernes massive dækning af ministres - og ikke mindst deres ægtefællers - gøren og laden, der er med til at dømme.



For ved folkedomstolen er der ikke lighed for loven. Der er det medierne - og ikke juristerne der dømmer.

Nogle medier ser det nærmest som en sport at hænge folk ud, om det er dygtig journalistik eller ej, må være op til den enkelte læser at vurdere.

Vi som medier, har et ansvar for at fortolke virkeligheden, som den er. Vi skal ikke lave revolverjournalistik, men nogle af de kulørte blade skal jo forsøge at sælge bladene på slibrige overskrifter, ofte jo værre jo bedre.

Mon det stadig - efter den seneste tids storvask for åben skærm - vil være attraktivt for - eksempelvis dygtige erhvervsfolk at engagere sig i politik. Endsige turde lade ens ægtefælle gå ind i politik, hvis man selv er erhvervsaktiv.

Det er helt klart, at der skal holdes øje med ministres vandel - og der skal være grund til at forfølge uregelmæssigheder og moralsk belastende forhold, men det må og skal ikke ligne forfølgelse. Hvem har fremover lyst til at blive trukket igennem vridemaskinen og - hvis man bliver valgt til minister, at få hængt alt vasketøjet ud til offentlig beskuelse. - Jamen folk, der har rent mel i posen, skal jo heller ikke frygte noget - kunne et argument lyde. Men selvom, man mener at have nok så rent mel i posen, kan der være nogle politiske modstandere, der nok skal vide at give et vink til den villige boulevardpresse, hvis de tror, der er "en sag".

Med Regeringens beslutning om udfærdigelsen af et såkaldt Ministerregister, er der da rigtig blevet noget at snage i. Ministerregistret offentliggøres på Statsministeriets hjemmeside - og ministrene skal så at sige blotlægge deres privatøkonomi.

Nu kan både "Per og Poul" læse om eksempelvis udenrigsminister Per Stig Møllers aktiebeholdning. Man går godt nok tæt på, når det skal offentliggøres, at han har aktier i Vestas, A.P.Møller, Novo Nordisk m.m.

Eller når transportministeren skal oplyse ting fra hans private erhvervsvirksomhed, der måske kan vise sig at være ren guf for konkurrenterne. Således kan man jo være med til at undergrave en god virksomhed, en virksomhed man gerne skulle have glæde af efter tiden i Folketinget.

Om Brian Mikkelsen er blevet sponseret af en brille leverandør og Lene Espersen har fået en barnestol stillet til rådighed i en periode, kan således heller ikke gøre dem til småkriminelle.

Det ligner mere jantelov. Hvor mange af os kan sige sig fri for at have modtaget vin eller andre erkendtligheder som julegaver fra leverandører?

Man skal vogte sig for ikke at mistænkeliggøre alt og alle - og når alt kommer til alt kan det vel kun være en sag mellem skattevæsenet og den enkelte.

Vi ender måske op med, at det er så lidet attraktivt at stille op som folketingskandidat, at Folketinget udelukkende besættes af folk fra det offentlige, folk i stillinger som skolelærere, politifolk m.m., der kan søge orlov. Folketinget skulle jo gerne vise et repræsentativt udsnit af den danske befolkning - alt andet kan kun være en indskrænkning af demokratiet.

Citat: Den som tror, at moral og politik ikke hænger sammen, vil aldrig lære at forstå, hverken hvad politik eller moral er (Robert Pedersen)

Jeg håber vi ses på transportmessen i Herning, vi er som sædvanlig at finde på stand J 7220.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062