23948sdkhjf

Vækst i transportarbejdet

Fragtbørsen TimoCom, der er aktuel på Transport 2005, melder om stigende transport i Europa og stigende behov for at udnytte kapaciteten på transporterne - både frem og tilbage

Fragtbørsen TimoCom, der er aktuel på Transport 2005, melder om stigende transport i Europa og stigende behov for at udnytte kapaciteten på transporterne - både frem og tilbage



Det kan betale sig at bruge hjælpemidler til disponering. Det er flere og flere speditører og fragtførere overbevist om - og de vælger derfor den internationale kapacitets- og fragtbørs TimoCom TRUCK & CARGO, lyder det fra fragtbørsvirksomheden TimoCom Soft- und Hardware.

Virksomheden fik et godt 2004 resultat, idet man øgede sin omsætning med næsten 50 pct. i forhold til året før. Væksten skyldes især, at trafikken på Europas motorveje og landeveje steg mærkbart - ikke mindst som følge af, EU blev udvidet med ti nye medlemslande.

Væksten i den grænseoverskridende trafik med varetransport har samtidig medført et øget behov for formidling af returfragter.

Færre tomme kilometer

- Set fra et økonomisk synspunkt gælder det i sidste ende om at reducere andelen af tomme kilometer, der ifølge de officielle tal udgør omkring 20 procent af alle lastbilture. Desuden er der heller ikke noget ønske om et overudbud af fragter, for hvilke der ikke står noget transportmiddel til rådighed.

- Speditører og fragtførere fra alle europæiske lande benytter sig derfor i stigende grad af den etablerede kapacitets- og fragtbørs TimoCom TRUCK & CARGO for at optimere deres transportkapaciteter, fremhæver selskabet, som opnåede en omsætning på over 93 mio. kr. - mere end virksomhedens egen målsætning for året.

- Denne vækst skyldes hovedsageligt en kraftig stigning i antallet af kunder. De 16.000 transportvirksomheder, der er tilsluttet i dag, dækker over ikke mindre end 44.000 brugere. Fragtbørsen benyttes intensivt, hvilket også kan ses i den kraftige stigning i antallet af tilbud. Med omkring 61.000 dagsaktuelle kapacitets- og fragttilbud er databasen i dag omkring 70 pct. større end i sammenligningsperioden, påpeger TimoCom.

Den bagvedliggende ide er en kapacitets- og fragtbørs med brugervenlig overflade til priser der nemt kan forudberegnes.

Samlet løsning i Europa

TimoCom TRUCK & CARGO er udviklet som løsning for et samlet Europa, her kan kunderne finde passende tilbud på attraktive nationale og internationale relationer i næsten alle lande. Men på trods af det internationale tilsnit skal der samtidig tages højde for nationale særpræg. Derfor satser TimoCom i 2005 på decentralisering. I starten af året blev der grundlagt et datterselskab i Spanien, oplyser fragtbørsvirksomheden og tilføjer:

- Teamet bag ?TimoCom Logística, S.L." har hjemme i Barcelona. Desuden starter det franske datterselskab ?TimoCom S.A.S." i Paris i løbet af foråret. I begge tilfælde bevares de velkendte serviceydelser.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078