23948sdkhjf

DM for lærlinge på "Transport 2005"

TUR byder atter velkommen til DM for Transportlærlinge i Messecenter Herning

TUR byder atter velkommen til DM for Transportlærlinge i Messecenter Herning



Lørdag den 9. april mødes således Danmarks bedste lager- og chaufførlærlinge i dysten om, hvem der skal hjemføre årets DM-trofæer.

Både lastbiler, kraner, trucks og gaffelstablere håndteres professionelt når lærlingene kæmper om en plads på præmieskamlen.

Mesterskaberne afvikles kl. 9-16 i hal Q og på det store udendørsområde.

De praktiske discipliner afvikles som publikumsvenlige paralleløvelser, dvs. at deltagerne dyster to ad gangen. Alle skal gennemføre fem discipliner, før DM vinderne kan kåres. Præstationerne bedømmes af erfarne faglærere, der vægter kvalitet, sikkerhed, ergonomi og tidsforbrug, oplyser TUR, og opregner de forskellige discipliner:

DM Lager:

Teoriprøve, Varemodtagelse, Varesalg, Præcisionskørsel - gaffeltruck, Manøvrering - gaffeltruck.

DM Chauffør:

Teoriprøve, Præcisionskørsel vogntog, Præcisionskørsel sættevogn, Lastfordeling, Krankørsel

Danmarksmesterskaberne har stor opbakning i transportbranchen og det er helt specielt under transportmesserne, hvor lærlingenes præstationer understøttes af et ekstra talstærkt og engageret publikum, fremhæver TUR, som nævner, at de danske transportlærlinge har ry for at være blandt de allerbedste i Europa. Det beviste de blandt andet ved - suverænt - at vinde det Åbne Nordiske Mesterskab i Transportteknik 2004, også i Messecenter Herning. Her besejrede de stærke nationer som Norge, Sverige, Finland og Holland.

På transportmessen får transportlærlingene mulighed for at vise den samlede branche hvilket niveau og faglige kvalifikationer en lærlingeuddannelse giver, og dermed bidrager til sikkerhed og højere kvalitet på landevejen, såvel som i virksomhederne. Og lærlingene glæder sig - for de er stolte af deres håndværk, lyder det fra TUR, som vist er lige så stolt af de unge.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126