23948sdkhjf

Kroghejs vinder indpas

Flere og flere vælger kroghejs, lyder det fra JOAB i Taastrup, som understreger, at deres kroghejs efterhånden er kommet ned i vægt og højde, så det kan konkurrere med andre produkter som wirehejs og tippelad

Flere og flere vælger kroghejs, lyder det fra JOAB i Taastrup, som understreger, at deres kroghejs efterhånden er kommet ned i vægt og højde, så det kan konkurrere med andre produkter som wirehejs og tippelad



- Kunderne har opdaget, hvor stor en lettelse det er på en travl arbejdsdag, at de ikke hele tiden skal ud og montere wirer. Ligeledes er det også en stor fordel med krogen, hvis man f.eks. skal flytte containere over på hængere - ikke mindst i Danmark, hvor der er så mange forskellige længder på containere, siger Preben Nielsen fra JOAB.

Han understreger, at der er både ergonomiske og sikkerhedsmæssige fordele ved at vælge JOAB kroghejs. Det er således ikke længere nødvendigt med de mange ind- og udstigninger i løbet af arbejdsdagen. Containeren hænger ikke i en wire, men i en stærk stål-konstruktion. Og sidst, men ikke mindst er containeren låst hydraulisk til bilen i transportstilling.

Lave byggehøjde

Ifølge Preben Nielsen har JOAB Skandinaviens nok bredeste program inden for kroghejs og liftdumper. Fabrikken udvikler hele tiden sine produkter for fortsat at kunne leve op til de kvalitetskrav, man med rette kan stille til Nordens mest solgte kroghejs. JOAB kroghejse gør sig således bemærket med lav byggehøjde, hjælpe-løftesystem og sænkebremse. Ligeledes kan man få både fast krogarm og en krogarm, som kan vippes.

På Transport 2005 i Messecenter Herning præsenterer JOAB bla. 3-krogshejs fra K-serien samt JOAB Cameleont, der er et skiftesystem for opbygninger, så samme chassis kan køre med flere forskellige opbygninger.

Det er meget almindeligt at trække alle mulige opbygninger op på en hejselads-bil, men det er både tungt og resulterer i et højt tyngdepunkt. Med Cameleonten kan man afmontere selve opbygningen og på mindre end 10 minutter montere en anden opbygning.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079