Det nye regelsæt om daglig køretid, pauser og hviletid, som EU er på vej med, ser ikke ud til at blive ret meget anderledes, end det vi kender i dag
Det vurderer DTL efter at have studeret de seneste ændringsforslag til køre- hviletidsregler, som Europa-Parlamentets Transportudvalg stemte om i forsgårs.
Dog foreslås hviletiden øget fra 11 til 12 timer, distributionsbiler under 3,5 tons skal omfattes af reglerne, og der stilles krav om 28 køreskiver i lastbilen. Desuden foreslås den digitale tachograf udskudt til den 5. august 2006.
I december 2004 var EU-landenes transportministre samlet i Bruxelles. Her blev de enige om en â€Fælles Holdning†til køre- og hviletid. Den â€Fælles Holdning†er et led i processen, hvor EU-landenes transportministre mødes og diskuterer deres holdninger til forslaget. Efterfølgende fremlægges Rådets forslag for Europa-Parlamentets Transportudvalg. Det svarer til det danske trafikudvalg.
I går vedtog parlamentsudvalget bl.a. at
• Den daglige hviletid skal være mindst 12 timer, som kan deles i perioder med en varighed på mindst 1 time, mens den sidste periode skal vare mindst 8 timer. Her er Parlamentets transportudvalg uenig med ministrenes â€fælles holdning†om at fortsætte med 11 timers uafbrudt hvil.
• For langturschauffører - nyt begreb - kan reduceret ugentlig hviletid kompenseres inden for tre uger.
• Køretid bliver defineret – og det er nyt i forhold til tidligere.
• Pauser efter 4½ times kørsel kan tages i perioder af mindst 15 minutter, som kan fordeles over kørselsperioden på 4½ time, således at det sikres, at der afholdes sammenlagt 45 minutter pr 4 1/2 time.
• Der skal foreligge køreskiver fra de sidste 28 dages kørsel i køretøjet – en pæn stor udvidelse i forhold til i dag. Så der lægges op til udvidet kontrol, og det skal ses i sammenhæng med indførelsen af den digitale tachograf. I det hele taget lægges der op til langt flere virksomhedskontroller.
• Nye køretøjer, der tages i brug efter den 5. august 2006, skal udstyres med en digital tachograf. Der indføres en overgangsperiode til den 5. august 2007 for nye køretøjer.
• Køretøjer, med en tilladt totalvægtvægt under 3.5 tons, der anvendes af transport og distributionsvirksomheder, og som opererer i en radius af mere end 60 km. omfattes fremover af køre- hviletidsreglerne.
• En arbejdsgiver skal fortsat registrere førernes køre- og hviletid, men fremover vil det også stå i køre- hviletidsbestemmelserne, at vognmanden skal â€træffe foranstaltning til at have et samlet overblik over førerens arbejdstid - også hos andre arbejdsgivere.†Dette er også indeholdt i det nye arbejdsdirektiv, der indføres 23. marts.
Endelig vedtagelse ventes til sommer Transportudvalgets forslag sendes nu tilbage til Europa-Parlamentet, som jo svarer til det danske folketing. Det forventes, at Parlamentet træffer deres beslutning i midten af maj og endelig EU-vedtagelse for forventes hen over sommeren i år, oplyser DTL.
-----