23948sdkhjf

Gang i nyt toldsystem

Toldsystemet består herefter af Told2000, der er det ?overordnede? toldsystem og som indeholder systemerne NCTS (Transitforsendelser) og e-Export (Eksportsystem), samt YM-systemet.

John de Taeje fra ITD gennemgår her de vigtigste elementer i det nye system, som kommer til at berøre mange virksomheder inden for transport

YM-systemet anvendes for varer, der udføres mod udbetaling af eksportrestitution (landbrugsvarer), som er omfattet af licenspligt eller som er pålagt eksportafgifter. Oplysninger om udførsel og analyse af disse varer registreres i YM-systemet. Det er hensigten, at YM-systemet også skal igennem en system-modernisering, men omfanget heraf er endnu ikke lagt fast.

NCTS er et EU-udviklet og harmoniseret system, som samtlige 25 medlemslande er forpligtiget til at anvende, og de øvrige systemer er i stand til at udveksle oplysninger med andre systemer indenfor EU.

Det er selvfølgelig primært speditørerne, der anvender systemerne, men de ændrede ? og forenklede ? procedurer får selvfølgelig også indflydelse på leverandørerne, altså vognmændenes hverdag.

Det overordnede formål med at indføre digitale og ensartede procedurer indenfor EU er sammensat af en hel række faktorer:

At forhindre og modvirke svindel og anden kriminalitet

At forbedre og automatisere kontrol og risikovurdering

At forenkle procedurer og ?luge ud? i papir dokumenter

At gøre det nemmere og enklere at handle indenfor EU

At minimere fejl, effektivisere arbejdsgange og mindske ressourcebehov hos virksomhederne

At ?speede? tempoet op og nedsætte tidsforbruget hos myndigheder og virksomheder

Terror og kriminalitet

Også den øgede risiko og dermed fokus på terrorforebyggelse, økonomisk kriminalitet, E-handel, svindel med mærkevarer etc. er faktorer, der indenfor EU har medvirket til at accelerere udviklingen af ensartede, effektive og digitale toldsystemer.

Told&Skat forsøger med ovenstående in mente at skubbe på en udvikling, der vil indebære, at brugere, der tilmelder sig og anvender de digitale systemer får en række administrative fordele og ?fuld valuta? i form af forenklet og hurtigere behandling og kort responstid.

Omvendt vil brugere af ?papirsystemet? opleve, at det bliver lidt mere besværligt og mere tids- og ressourcekrævende.

På lidt længere sigt er det hensigten at synliggøre dette endnu mere, idet virksomhederne rangeres ind i serviceniveauer, der afhænger af en certificering. Sagt med korte ord: Jo mere avanceret og pålidelig (Godkendt) partner, du er, jo flere fordele og hurtigere behandling vil du kunne opnå.

NCTS har været i brug i Danmark siden 15. juni 2003, og der er to varianter, nemlig almindelig afsender ( - afsender henvender sig med varerne til T&S, der indtaster oplysninger i systemet) og godkendt afsender (- der via sit eget IT-system indtaster oplysninger, afventer frigivelse fra T&S og udskriver selv ledsagedokument ? skal ikke frembyde varerne, evt. kontrol foretages af ToldSkat på virksomheden).

Også de 10 nye EU-lande er omfattet af NCTS fra maj 2004, og selv om, der har være startproblemer og fortsat er problemer med lidt langsommelig afslutningsprocedure fra visse lande, så virker NCTS i det store og hele efter hensigten.

Fra 1. januar 2005 vil det ikke længere være muligt at anvende papir-ladelister i forbindelse med NCTS, men det obligatoriske ledsagedokument ? hvis nødvendigt kan supplere med en varepostliste.

Told&Skat har oprettet en hjemmeside omkring NCTS, hvor man kan hente yderligere oplysninger:

e-Export, hvor procedurerne og arbejdsgangen i høj er i overensstemmelse forventes opstater 1. april 2005 ? og det gamle eksportsystem lukkes ned 1. juli 2005

Told&Skat har oprettet en hjemmeside omkring e-Export systemet, hvor man kan hente oplysninger

ITD med i processen

ITD har under hele udviklingen og implementeringen af NCTS været partner i processen, idet ITD har deltaget i arbejdet i NCTS følgegruppe, fortæller John de Taeje Følgegruppen, der består af en række interessenter fra erhvervslivet, naturligvis primært transportsektoren, samt leverandører af it-systemer og Told&Skat, har være sparringspartner for Told&Skat, og derved sikret, at erhvervslivet som brugere af systemet fik indflydelse på design og funktionalitet.

Derfor tilbyder vi information og råd til vore medlemmer omkring de enkelte systemer, samt for de, som måtte have behov for direkte opkobling som godkendt afsender, information og råd omkring it-systemer og leverandører.

Via Told&Skat følgegruppe er ITD ligeledes med til at præge den kommende udvikling og holdninger omkring toldsystemer, og kan også være med til at sætte fokus på uhensigtsmæssige rutiner og afdække problemer ? og derved være med til at løse dem, oplyser John de Taeje

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063