23948sdkhjf

Nyt transportselskab til elementer

Tinglev Elementfabrik i Tinglev og 3V TRANSPORT A/S i Lystrup har dannet et nyt fælles transportfirma med navnet Elementtransporten A/S, der har hjemsted på Lægaardsvej i Lystrup hos 3V Transport A/S.

Det nye selskab, overtager al kørsel med betonelementer fra Tinglev Elementfabrik til hele Danmark og Tyskland. Samtidig har selskabet overtaget elementfabrikkens vognpark, der omfatter 120 trailere, 22 trækkere samt fem store lastbilmonterede kraner.

Direktør Jakob Winther Knudsen, Tinglev Elementfabrik A/S siger til Danmarks Transport-Tidende:

- Vi har valgt at outsource al vores transport, fordi udviklingen er løbet fra selv at køre. Vi havde valget mellem at være en stor og effektiv transportvirksomhed eller en stor og effek-tiv betonelementfabrik, og vi valgte det sidste.

- Man kan nærmest sige, at det er et sammenfald af faldende fragtpriser og større investe-ringer i transportmateriel. Vi valgte vores kernevirksomhed, elementproduktionen og over-lader nu transportdelen til et professionelt firma, siger han.

Det nye selskab har en bestyrelse, der består af Jakob Winther Knudsen, (formand) fra Aabenraa, direktør Torben Helge Huss, Egå, ingeniør Carsten Skovsted Iversen, Horsens, samt Karl-Erik Lindgaard Sams, fra Bylderup-Bov. Posten som direktør varetages af Steen Overgaard, der i forvejen er direktør i 3V Transport A/S.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062