23948sdkhjf

Nyt firma syner tunge køretøjer i Skanderborg

Dansk Total Syn satser på høj service og fleksible åbningstider

Dansk Total Syn satser på høj service og fleksible åbningstider



Ole Olesen, der i mange år var ansat i Statens Bilinspektion, har etableret sit eget synsfirma, Dansk Total Syn, som om kort tid vil være på plads på Niels Bohrsvej 26 i Stilling lidt nord for Skanderborg.

- Jeg lejer mig ind hos Dansk Trailer Service, hvor jeg foreløbig har lejet en værkstedsbane, siger Ole Olesen, som tilføjer:

- Synshallen vil være åben for alle, så enhver der har en lastvogn eller påhængsmateriel kan få det synet her.

Ole Olesen har netop i sidste uge fået sin godkendelse til at kunne drive syns-virksomhed efter de nye regler og har alle godkendelser inden for området, lige undtagen Tempo100 godkendelsen til busser.

Fornuftige åbningstider

- Med det store produktudbud i syn, betyder det fremover at det også bliver muligt at få ADR-synet et køretøj hos Dansk Total Syn. Jeg vil konkurrere på service og ikke mindst fornuftige åbningstider. Alle i transportbranchen ved, at det koster penge at lade lastvogne og tilhørende materiel stå stille, hvorfor det også er vigtigt at kunne få synet sine køretøjer på de rigtige tidspunkter siger Ole Olesen.

Fra starten vil der være åbent på hverdage fra 07:30 til 16:00 samt om fredagen fra 07:30 til 13:00. Om lørdagen vil der være mulighed for at få synet efter aftale. Dansk Total Syn forventer at slå portene op første gang tirsdag den første februar.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081