23948sdkhjf

Så er de nye regler trådt i kraft

Mange transportfolk har i flere år gået og ventet på en ny særtransport-bekendtgørelse, og nu er den så trådt i kraft. Herefter skal både transportfirmaer, deres kunder og myndigheder vænne sig til de nye forretningsgange.

Således kan man f.eks. ikke længere lige gå ned på den lokale politistation og få en trans-porttilladelse, medmindre man lige netop er hjemmehørende under et af de otte udstedel-sessteder i Danmark.

Forhandlinger med vejmyndigheder - Vejdirektoratet, kommuner og amter m.v. - foregår ikke længere direkte mellem transportfirmaet og den pågældende myndighed, men er i stedet noget som udstedelseskontoret, det vil sige politiet tager sig af.

Vi har besøgt Danmarks suverænt største udstedelsessted Padborg Grænse Politi, hvor man sidste år udstedte ikke færre end 4300 transporttilladelser ? en absolut rekord, siger politiassistent J.C. Nielsen til Danmarks Transport-Tidende.

Et af de forhold der også er ændret markant i forhold til de tidligere bestemmelser er, at man som transportør ikke uden videre er berettiget til at få udstedt en årstilladelse eller en strækningstilladelse, fordi man nu har anskaffet sig en udtrækstrailer eller en blokvogn. Der er dukket et nyt krav op, som siger, at transportøren skal have et specifikt og doku-menteret behov, som f.eks. kan give adgang til at få udstedt en strækningstilladelse for en begrænset periode.

Kommer en tysk vognmand og anmoder om at få udstedt en strækningstilladelse for et begrænset tidsrum til/fra en destination her i Danmark og til den dansk-tyske grænse, så vil han blive anmodet om at dokumentere sit transportbehov.

Blokvogne er heller ikke omfattet af det tilladelsesfri område ? det er udelukkende på regi-strerede køretøjer, at man ikke behøver at ansøge om tilladelser for at køre med ikke del-bart gods op til en totallængde på 30,0 m en bredde indtil 3,30 m og en totalhøjde indtil 4,10 m samt en maksimal vogntogsvægt på 48 ton.

Der er dog visse krav, som skal opfyldes. Blandt andet at den pågældende udtrækstrailer opfylder alle betingelser for at kunne trækkes ud til den pågældende længde ? at der f.eks. er styrende aksler på traileren, når vogntoget er længere end 22 meter. Det betyder en større kontrolopgave til politiet ude på vejene.

Færre ansøgninger

Med indførelsen af de tilladelsesfrie transporter regner man på udstedelsesstedet i Padborg med at kunne fjerne ca. 19 pct. af det tidligere antal ansøgninger, siger J.C. Niel-sen.

Når de nye transporttilladelser til blokvogne bliver udstedt, vil transporttilladelsen blive knyttet til vej- og broklassificeringen.

Transportøren kan så frit ændre i blokvognskombinationen, når blot aksel og hjulkonfigura-tion, de tilladte dimensioner og totalvægten ikke overskrides. Som et andet vigtigt forhold vil specialtransportens fører og ledsagerkøretøjets fører nu også være ansvarlig for, at dimensionerne stemmer. Man bør inden afgang fra et lastested i fællesskab foretage en opmåling, så man er sikker på målene.

Der er nemlig ingen kære mor mere. Politiassistent Chr. Møller fra Tungvognssektionen siger til Danmarks Transport-Tidende:

- Fra den første februar er vi startet ved år nul ? nu er det de nye regler, der gælder og så skal de også overholdes. Bliver en sværgodstransport stoppet og de tilladte mål ikke stemmer overens med de faktiske mål, bliver både vognmanden, chaufføren og føreren af følgebilen straffet. Det skal dog indskydes, at de transporttilladelser, der er udstedt inden den første februar i år, hvor gyldighedsperioden fortsætter f.eks. til den 31. januar 2006 fortsat vil være gældende. Men transporten vil også blive administreret efter de gamle reg-lers betingelser.

Masser af arbejde

Et seminar om der nye bekendtgørelse, som DTL-erfagruppen KRAN BLOK ERFA net-op har afholdt, skulle gerne have kastet noget mere lys over reglerne, siger J.C. Nielsen. Padborg Grænse Politi har ved overgangen til de nye regler også overtaget hele Sønder-jyllands Amt som det område, hvor man skal udstede alle transporttilladelser samt udfær-dige alle blokvognserklæringer på udenlandske blokvogne uanset over hvilken grænse eller havn, de kommer ind i Danmark. Dette arbejde har indtil den 1. februar ligget hos Sta-tens Bilinspektion i Padborg, hvor man efter gennemgang af alle dokumenter udstedte et dansk blokvognsdokument med et års gyldighed.

Dette dokument er meget vigtigt, fordi man ud fra det får fastslået den tilladte hastighed ved kørsel på danske veje. Med måske udstedelse af op mod 4000 transporttilladelser til udenlandske transportører samt de nævnte nye arbejdsopgaver kommer de tre ansatte i afdelingen i Padborg nok ikke ligefrem til at være ubeskæftiget i fremtiden.

Hvert af de nye udstedelseskontorer er nu blevet bemandet med tre medarbejdere, som alle har været på kursus i de nye regler. Der vil være faste åbningstider på udstedelses-kontorerne, så på det område er der ikke sket de store fremskridt for transportørerne og transportkunderne.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079