Sekretariatsleder Michael Wengel-Nielsen, Rederiforeningen for mindre Skibe er ikke i tvivl om, at der er fornuftig fremtid for de mindre skibe i Danmark, selv om de senere år har været hårde ved det ellers så traditionsrige erhverv. Væk er al coasterromantik og forsvundet er enhver satsning på skattetænkning. Det handler om at få nye, større og mere konkurrencedygtige skibe på vandet, så Danmark fortsat kan være med i konkurrencen i de indre og ydre farvande.

Der er ingen grund til, at tyske eller norske skibe i samme kategori som den danske småskibstrafik befinder sig skal løbe med de transportopgaver, som der ventes at blive stadig flere af, når vi herhjemme både har den nødvendige knowhow og vilje til at være med, mener han. Blot skal skibene være mere moderne og størrelsesmæssigt tilpasset de moderne krav til effektivitet og rentabilitet.

Allerede i dag betyder konkurrencen, at kun godt en tredjedel af godstransporter med fragtskib til eller fra danske havne udføres af skibe under dansk flag.

Når der alligevel er optimisme og skyldes det bl.a. EU's satsning på den maritime transport i EU. De mange dyre ord er efterhånden ved at udvikle sig til konkret handling - ikke mindst for at aflaste de europæiske veje og overføre godstransporten til søvejen. Godstransporten ad søvejen har i de senere år haft samme stigningstakst som vejtransporten, når man ser på EU generelt. Kun i Danmark har der været et signifikant fald i den maritime transport.

- Danmark støtter i ord EU?s ønske om at overføre mere gods til skibstransport, men realiteten er en anden. Senest har vi set valgudspillet med at nedsætte taksterne på Storebæltsforbindelse, sagde formanden for Rederiforeningen for Mindre Skibe, Svend Flyvbjerg, på foreningens generalforsamling i Aalborg forleden

- Foreningen har i den forbindelse opfordret trafikministeren til at undlade at gennemføre en takstnedsættelse på overførsel af gods for at undgå en yderligere reduktion af skibsgodset mellem danske havne, lyder det fra denne gren af rederierhvervet, som også frygter at komme i klemme, fordi EU har lagt hovedvægten på udvikling af transport med containerskibe eller Ro/Ro skibe, som kan sikre hurtige skift af lasten mellem de forskellige transportformer.

De skibstyper er der nemlig ikke mange af i den danske flåde af mindre skibe, selvom det er her EU's kontante støttekroner ligger. Danske rederier råder ikke over de rigtige skibstyper og er derfor ikke kvalificeret til at deltage i de multi-modale transportkoncepter, som EU vil fremme. Så manglen på denne skibstype betyder ikke alene manglende støtte men også sværere konkurrenceforhold for danske rederier.

Men den mindre danske skibsfart ikke været tilstrækkeligt fremme i skoene, når det gælder ny skibstyper, bl.a. fordi man ikke har haft de finansieringsmuligheder, der er så afgørende.

Og mens den ?store? danske handelsflåde i disse år har opvist resultater, som trodser enhver forestilling med en valutaindsejling, der er én lang serie af rekorder og med stadig yngre og mere effektive skibe, så kniber det for lillebror.

Derfor ønsker erhvervet større frihed omkring finansieringen, så den nuværende grænse på 10 investorer kan udvides til 50 eller 100 anpartsinvestorer, men med krav om, at det skal være professionelle folk med baggrund i erhvervet, der får lov at investere. Politikerne skal ikke have grund til at tvivle på seriøsiteten, så fortidens spøgelse med trusseredere og anpartscirkus ikke spænder ben for den ny udvikling.

Den mindre danske skibsfart bestod ved årets slutning af 332 skibe mellem 100 ? 3000 BT. 182 er lastskibe, der samlet udgør godt 200.000 BT. 98 specialfartøjer udgør en stigende andel af den mindre tonnage. Langt den overvejende del af lastskibene sejler i trampfart. Den generelle tendens for handelsflåden med afvikling af trampfart og færre men større skibe afspejler sig også i udviklingen af den mindre tonnage. Således er antallet af mindre fragtskibe reduceret med mere end omkring 100 skibe siden 2000. I årets løb er 28 fragtskibe fragået dansk register, medens der er tilgået 16 enheder.

Specialfartøjerne står for den mest positive udvikling inden for den mindre skibsfart med en netto tilgang på 10 skibe siden 2000. I årets løb er 13 specialskibe tilgået registeret, medens 10 skibe er fragået fra de danske registre.

De mindre skibes gennemsnitsalder er 16,1 år. Men halvdelen af fragtskibenes tonnage er over 20 år. Der er ikke udsigt til større fornyelse gennem nybygning af mindre fragtskibe, men der har været second-hand indkøb i den seneste tid. Der er yderligere optimisme inden for visse segmenter af den mindre skibsfart, idet der er kontraheret fire mindre tankskibe og 12 specialskibe.

Indpasses mulighederne for finansiering af en flådefornyelse samme med de eksisterende rammebetingelser, kan den mindre skibsfart igen gøre sig gældende i konkurrencen med tyske og hollandske skibe, som allerede har tilsvarende vilkår, lyder erhvervet vurdering, og Michael Wengel-Nielsen går opmærksom på, at den mindre skibsfart faktisk tegner sig for en fjerdedel af hele beskæftigelse i den danske handelsflåde

- Og der er næsten samme mandskabsforbrug på et mindre skib i nærskibstrafikken som på store containerskibe, påpeger han.

-----