23948sdkhjf

Efterforskning mod følgebilsfirma slut

Følgebilsfirmaet Dansk Sværgods Assistance, der ejes af Thomas Christensen, har skiftet navn til DSA Group ApS og opholdssted fra Janderup til Veksø ved Roskilde - politiet overvejer, om der er basis for tiltale mod firmaet.

Følgebilsfirmaet Dansk Sværgods Assistance, der ejes af Thomas Christensen, har skiftet navn til DSA Group ApS og opholdssted fra Janderup til Veksø ved Roskilde - politiet overvejer, om der er basis for tiltale mod firmaet.



DSA Group ApS i slutningen af oktober 2004 ansøgt om og fået tildelt to nye godskørsels- og fællesskabstilladelser af Færdselsstyrelsen, selvom politiet i Varde arbejder med en sag om forsikringssvindel, som Thomas Christensen angiveligt skulle være involveret i. Politifuldmægtig Grit Vosgerau, Varde Politi, oplyser, at sagens efterforskningsfase nu er tilendebragt, og at hun i øjeblikket overvejer, om der er juridisk grundlag for at rejse tiltale mod Thomas Christensen. Beslutning herom kan ifølge Vosgerau forventes i januar måned.

Følgebilsfirmaet Falcon Carrier ApS, Janderup, er der 25. november 2004 afsagt konkursdekret over, og Obelix Transport ApS er lukket og slukket uden konkurs. Begge selskaber har tilhørt Thomas Christensen, der startede DSA Group ApS med en kapital på 125.000 kroner.

Told og Skat underrettet

Likvidator i Falcon Carrier, advokat Søren Dueholm, Varde, siger, at Thomas Christensen foreløbigt ikke har reageret på hans henvendelse om at indbetale 125.000 kroner, der savnes i selskabet:

- Falcon Carrier - og formentligt også Obelix Transport ApS - er stiftet efter samme model, nemlig ved at etablere en startkapital på 125.000 kroner, der straks efter etableringen er trukket ud af selskabet igen. Jeg har underrettet Told & Skat om disse forhold. Med hensyn til udviklingen i konkursboet, kan jeg oplyse, at jeg forventer, at boet afsluttes uden midler.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.059