23948sdkhjf

Modstand mod EU-direktiv om havneliberalisering

Da EU-Kommissionens forslag om liberalisering af havnetjenesteydelser faldt i Europa-parlamentet lige før jul sidste år, vakte det ikke ligefrem jubel i de danske havne. Det gjorde det til gengæld i en række store europæiske havne, der frygtede en liberalisering.

Den frygt er formentlig hovedårsagen til, at de europæiske havnes organisation EPSO har givet EU-Kommissionenen reviderede direktivforslag en særdeles lunken modtagelse.

EPSO har i et åbent brev til den nye kommission advaret mod hastværk med vedtagelse af det reviderede direktivforslag, som den afgående transportkommisær Loyola de Palacio nåede at genfremsætte.

EPSO?s formand David Whitehead fremfører i brevet, at det første direktivforslag faldt, fordi kommissionen forsømte at høre parterne og spår det nye forslag samme skæbne, hvis ikke Kommissionen tager sig tid til at inddrage parterne i den endelige udformning af direktivet.

EPSO er principielt enig i behovet for en liberalisering, men mener, at kommissionens reviderede forslag er dogmatisk anlagt og utilstrækkeligt gennemarbejdet.

EPSO påpeger, at de europæiske havne hører til de meste effektive på verdensplan, og at der derfor ikke er behov for forhastede reformer.

Kontrakter i licitation

EU-Kommisionens reviderede direktivforslag er i grove træk en ren genfremsættelse af det oprindelige direktivforslag, der faktisk var skrappere end det udvandede forslag, der faldt sidste år i december.

Kontrakter om havnetjenesteydelser skal ud i licitation senest tre år efter, at det nye havnedirektiv er trådt i kraft.

De lange åremålskontrakter, der er standard for en række havnetjenesteudbydere i danske havne, står for skud. Den afgående EU-Kommission lægger i det reviderede direktivforslag om havnetjenester op til, at alle kontrakter skal ud i licitation.

Leje- og forpagtningskontrakter må ifølge forslaget højst løbe i otte år ved investering i mobile anlæg i højst 12 år, mens der ved investering i fast ejendom højst må gives kontrakter på 30 års løbetid.

Endelig kræves det, at alle operatører på havnene skal have autorisation.

Liberaliseringsforslagets kontroversielle krav om fri adgang for rederne til lastning og lostning skal gælde både for skibenes egne besætninger og for rederiet personale i land.

Bøvlet løsning

I Danske Havne vurderer sekretariatschef Tom Elmer Christensen, at den nye Kommission vil fastholde det reviderede forslag.

- Overordnet set strider direktivforslaget ikke mod danske havnes interesser, fordi enhver virksomhed i forvejen frit kan nedsætte sig på havnene i Danmark. Men kravet om licitation og især kravet om autorisation virker alt for bøvlet i sin nuværende udformning, siger Tom Elmer Christensen.

- Det vil formentligt tage godt et års tid, før direktivet bliver vedtaget. Luxemburg overtager formandskabet efter Holland, og her er interessen nok begrænset, da Luxemburg som bekendt ikke har nogen havne. Men derefter følger Storbritannien, der ønsker en liberalisering, vurderer Tom Elmer Christensen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093