23948sdkhjf

Gardintrailer efter klassisk opskrift

Den hollandske trailerproducent PACTON bygger trailerne, som man altid har gjort det - og resultatet er stadig godt

Den hollandske trailerproducent PACTON bygger trailerne, som man altid har gjort det - og resultatet er stadig godt



-Hvorfor gøre det anderledes end man plejer? Sådan forledes man til at beskrive konceptet hos den hollandske fabrikant af påhængskøretøjer Pacton.

Et Pacton trailer chassis er nemlig konstrueret, som det plejer at være med to længdevan-ger med udskæringer til de gennemgående tværvanger.

Det er uden tvivl også en af de mest holdbare og stærkeste konstruktioner, der findes. An-dre - og måske mere moderne producenter - har i jagten på egenvægt forladt lidt af dette koncept. Men det har også sine ulemper f.eks. i styrken.

Dette har man for længst indset hos Pacton, hvor man er holdt op med at jage vægten så meget, at man må give køb på konstruktionens kvalitet og holdbarhed.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er sket nogen udvikling i Pactons produk-ter. Det er der absolut. Denne måneds testtrailer er da også et meget brugbart produkt med et højt kvalitetsniveau, der samtidig må skønnes at have en lang levetid.

Levetiden er jo også et moment i trailerproduktionen nu til dags. Der er forskel på om trai-leren blot skal leve i fire år hos en vesteuropæisk eller nordisk kunde, inden den bliver vi-dereeksporteret til et Østeuropæisk land - eller om traileren måske skal være i drift hos den samme kunde i eksempelvis Danmark i ti år eller mere.

Slidstærk

Den udvalgte trailer er en typisk gardintrailer af Europatypen til transporter i Mellem- og Sydeuropa, hvor man kører med maksimal 40 ton vogntogsvægt.

Med et maksimal trippelbogietryk på 24 ton og et kingpintryk på 12 ton passer den til en almindelig to-akslet Europatrækker.

Oven på den stærke konstruktion ligger der en bund med en omegabundprofil, der sæd-vanen tro er en slidstærk løsning. Opbygningen består af en gardinoverbygning med tre sidestolper i hver side og løse sidebrædder til at sætte ind efter behov. I forenden er der en forsmæk i fuld højde, lavet i én plade. De to bagdøre er fastgjort med ikke mindre end fem hængsler i hver side og lukkes forsvarligt med to lukketøjer på hver dør. Sådan skal det bare være!

En tur på hospitalet

Gardinstrammeren i bagenden er af den gode type med udveksling, hvor man blot drejer på et lille hjul. I forenden er der lavet en god løsning med en gardinstrammer, som kan udløses. Her er håndtaget forsynet med en god låseanordning, som modvirker uautorise-ret åbning. Vi har kendskab til et tilfælde her i 2004 med en trailer af et andet fabrikat, hvor en vognmand måtte en tur på hospitalet og opereres i øjet fordi håndtaget ved en fejl ud-løste og med stor kraft ramte ham i øjet, netop da han passerede hjørnet af traileren.

Trailerens egenvægt ligger ifølge registreringsattesten på nøjagtig 6.700 kg, hvilket må betegnes som en fornuftig lav egenvægt alt taget i betragtning. Med denne egenvægt og f.eks. en tilkoblet trækker på 7.000 kg egenvægt, vil man kunne køre lovligt med 26.300 kg ved 40 ton vogntogsvægt. Indvendig i traileren er der også tænkt på hvordan godset kan surres. Der er 12 surringsringe i hver side, og der er løse stokke som kan placeres i sider-ne eller i midten. Når ikke stokkene anvendes ligger de i to stokkemagasiner, et i hver side under bunden.

Nemt gjort

Traileren opfylder de fleste krav til en all-round gardintrailer, som skal kunne anvendes til transport af forskellige typer gods. Er der behov for at forsegle traileren, er der monteret en TIR-snor på forsmækken. Den er rullet op i to ruller i hver side på forsmækken, når den ikke anvendes. Snoren kan hurtigt rulles ud og trækkes igennem hullerne i gardinspæn-derne for at slutte ud på bagdørene. Har man behov for at åbne taget, ja så er det blot at udløse lukketøjet og skyde taget fremefter.

Akslerne er af mærket BPW ECO PLUS med tromlebremser og BPW luftaffjedring. Brem-sesystemet er med EBS, der giver kortest mulig bremselængde. Bagenden er meget flot på Pacton traileren, der har fire trekammerbaglygter og to baklygter. Sådan bør det også være.

Generelt betragter jeg Pacton TXD 336 som hørende til de bedste gardintrailere på mar-kedet med et højt kvalitets- og brugerniveau.

Hollandsk producent med lang historie

Siden 1955 er Pacton blevet produceret i byen Ommen, der ligger i det nordøstlige Hol-land kun ca. 20 km fra Zwolle mod vest og ca. 20 km fra den tyske grænse.

Oprindelig var der tale om en smedje, hvor man bl.a. fremstillede hestekøretøjer. Denne virksomhed blev etableret omkring 1910. Dengang lå virksomheden tættere på Rotterdam.

Efter anden verdenskrig kom der for alvor gang i produktionen af påhængskøretøjer til lastvogne.

Den årlige produktion ligger i dag på ca. 1500 stk. hvoraf den største del går til det hol-landske hjemmemarked. Resten eksporteres fortrinsvis til Belgien, Storbritannien, Skandi-navien og inden for de seneste år er der også kommet gang i eksporten til Frankrig.

Østjysk importør af blokvogne og påhængskøretøjer

Pacton Scandinavia A/S, i Stilling mellem Århus og Skanderborg står for salg og import af Pacton trailere og påhængsvogne samt Nooteboom specialtrailere og blokvogne.

Firmaet er etableret i 1993 og drives af indehaverne Grethe og Jørgen Hansen. De sene-ste år har den største del af virksomhedens aktivitet været salg af blokvognssystemer, hvilket kan tilskrives udviklingen inden for vindmølleindustrien, hvor udviklingen hele tiden har krævet store investeringer i nyt transportmateriel.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093