23948sdkhjf

Snart flere anlæg til Danmark

Sønderjysk vognmand har kun gode erfaringer med MOPACC køleanlæg

Sønderjysk vognmand har kun gode erfaringer med MOPACC køleanlæg



Vognmand Uno Sørensen Haderslev, der fik leveret den allerførste nye Scania trækker i R-serien i Danmark, lod Knud Hansen i Padborg montere et MOPACC anlæg i sin Scania R-500 helt fra ny. Vognmandens erfaringer er generelt gode.

- Anlægget virker efter hensigten, siger Uno Sørensen til Trans Inform.

- Køleanlægget virker godt, selv om sommeren ikke har været så varm, at det rigtig har været mulig at afprøve anlægget over længere tid. Der har været ganske få problemer i starten, men de er alle sammen blevet løst, siger han.

Fordelene er lette at få øje på. Da Uno Sørensen - efter monteringen af det nye anlæg - skulle have en ny kaffemaskine kostede den kun 400 kroner, fordi han kunne nøjes med en standardkaffemaskine på 230 volt. Det er en stor sikkerhed at der altid er tilstrækkelig med strøm på vognens batterier. Kommer strømniveauet for langt ned, starter MOPACC bare op. Det er uanset om det er hjemme i weekenden eller når man holder et eller andet sted ude i verden.

Hos Knud Hansen A/S i Padborg, der er den danske forhandler af Thermo-Kings produkter, udtaler teknisk chef Lars Ebbsen til Trans Inform, at man har gode erfaringer med de nye MOPACC anlæg.

Foreløbig er der leveret en halv snes anlæg og inden for den kommende tid vil der nok blive solgt mange flere anlæg. Prisen på et MOPACC anlæg forventes at ligge omkring en 50.000 kr.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063