23948sdkhjf

Franck & Tobiesen solgt

Skibsmæglervirsomheden Franck & Tobiesen A/S har fået nye ejere. Det hæderkronede shippingfirma, der startede i 1915, blev 31. december solgt til en ny ejerkreds, der består af virksomhedens erfarne direktør Søren Kjær, Det Stavangerske Dampskibsselskab ASA, samt Poul Holmboe, Århus.

Selskabet er afhændet af den hidtidige ejer Peter Aandahl, der dog fortsætter driften af aktiviteterne i England, Tyskland og USA.

Tilbage i selskabet er kontorerne i København, Århus, Grenå, samt datterselskaberne Fin-Trans A/S, Grenå Stevedore & Pakhusforrening ApS, Franck & Tobiesen AB i Halmstad i Sverige og FTC Holding / Polscan Shipping AB i Gøteborg.

Franck & Tobiesen A/S håndterer i dag et ?full service koncept? indenfor linjeagentur, spedition, stevedoring/ pakhusforretning samt projekttransport og har siden 1984 været agent for Det Stavangerske Dampskibsselskab ASA, der driver liniefart mellem Danmark og Norge, Sverige eller Polen.

:Den daglige ledelse vil fremover blive varetaget af Søren Kjær og Poul Holmboe fra Århus.

- Jeg er glad for, at det netop er nogle af de mangeårige samarbejdspartnere, der overtager Franck & Tobiesen. Herved er det muligt at videreføre selskabets ånd, historie, navn og identitet, samtidig med at dette tiltag sikrer og udbygger forretningsområderne, udtaler sælgeren Peter Aandahl i en pressemeddelelse.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.94