23948sdkhjf

Nordisk kamp mod chaufføroverfald

Alle i transportkæden skal tænke i sikkerhed for at mindske risikoen for overfald på chaufførerne. Allerede inden transporten starter kan der nemlig være forhold, der giver anledning til røveri og overfald på chauffører.

Alle i transportkæden skal tænke i sikkerhed for at mindske risikoen for overfald på chaufførerne. Allerede inden transporten starter kan der nemlig være forhold, der giver anledning til røveri og overfald på chauffører.



Det fastslår DTL på baggrund af en nordisk konference forleden i Stockholm om vold og trusler mod chauffører. Arrangør var Nordisk Transportarbejderforbund (NTF).

DTL fremhæver, at der var bred enighed blandt konferencens deltagere om, at myndighederne nu skal på banen og tage deres del af ansvaret for, at vold mod chauffører er blevet et stadig større problem i EU.

Indlægsholdere fra chauffør- og arbejdsgiverside gav eksempler på overfald med den let tilgængelige CO2 gas og overfald på lastbiler i Italien, der har karakter af egentlige nøje planlagte hijacking aktioner.

- DTL fremhævede det store ansvar, som arbejdsgiverne på terminaler, speditører og transportører har for at forhindre den udbredte anvendelse af insider-viden til de ofte nøje planlagte røverier af let omsætteligt gods fra lastbiler, siger vicedirektør Morten Lindbo, der deltog i konferencen.

Emballage indbyder til røveri

- Samtidig slog vi konkret på sikkerhedsproblemerne ved omfattende reklame på emballagen. Stykgods og pakker med tydelig produktreklame kan observeres på terminalerne og andre omlæsningssteder og indbyde til et senere røveri af lastbilen.

Morten Lindbo forudser også store udfordringer for EU-myndighederne - og ikke mindst de europæiske justitsministre - hvis overfaldsproblemet skal løses.

Under det danske formandskab vedtog man for over et år siden en vidtrækkende resolution mod chaufføroverfald. Men indtil videre ikke har det ikke ført til nogle konkrete initiativer, påpeger Morten Lindbo og nævner, at der på konferencen også var forslag om at sikre mindst én bevogtet parkeringsplads for lastbiler uden for alle de store byer i Europa - og at der er gode grunde til at adskille personbiler og lastbiler mere fra hinanden på rastepladserne.

Den 20. november afholdes en konference i København om chaufføroverfald arrangeret af det internationale overvågningsselskab Eurowatch, oplyser DTL.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078