23948sdkhjf

Actros 2003-vinder

Den nye Mercedes Actros blev udråbt til Truck of the Year 2003 på transportmessen i Amsterdam

Den nye Mercedes Actros blev udråbt til Truck of the Year 2003 på transportmessen i Amsterdam



Den prestigefylde pris Truck of the Year blev vanen tro uddelt på årets store europæiske landevejstransportmesse. Som forventet gik 2003-prisen til Mercedes Actros.

Juryen, der består af professionelle lastbiljournalister fra hele Europa, havde valgt Actros frem for konkurrenterne Iveco Eurocargo og Volvo FH16.

Der var naturligvis jubel hos DaimlerChryslers repræsentanter, da jury-formand Lorenzo Raffo, redaktør på det italienske transportblad "Tuttotrasporti", afslørede vinderen af Truck of the Year 2003.

Glæden var forståelig ikke mindst i lyset af, at den oprindelige udgave af Actros fik en mildest talt problematisk introduktion med tekniske problemer med drivlinien og en kabine, der var designet med venstre hånd.

Men Mercedes har, som det vil være Trans-Informs trofaste læsere bekendt, udryddet børnesygdommene med den nye Actros og skabt en helstøbt trækhest i den tunge ende.

DaimerChrysler markedsførte naturligvis den nye Actros, herunder de nye entreprenørmodeller, på transportmessen i Amsterdam. Og selskabet udtrykte store forhåbninger til fremtiden, ikke mindst i lyset af relanceringen af Actros.

- Vi ser meget positivt på indeværende år og forventer fortsat fremgang næste år, sagde DaimlerChrysler direktør Dr. Eckhart Cortes.

- Den nuværende almindelige økonomiske situation giver ikke anledning til optimisme, men vi var i gang med en gennemgribende fornyelse og reorganisering allerede da krisen startede, og vi står i dag med et meget stærkt køretøjsprogram, der gør os vel rustet til fremtiden.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062