23948sdkhjf

Nyt hollandsk forsøg med modulvogntog

Forsøgsperioden bliver fra 1. februar 2004 til 1. november 2006 og vil komme til at omfatte op til 300 modulvogntog fra op til 100 forskellige transportfirmaer. De vil om nødvendigt blive udvalgt ved lodtrækning. Det oplyser DTL, som har interesseret sig stærkt for modulvogntog.

Forsøget er en udvidelse af et tidligere forsøg, som gav interessante brændstof-resultater, men ikke var så realistisk som det nu planlagte.

I det nye forsøg forudsættes bla., at vogntogene højst må have 60 tons totalvægt, har blokeringsfri bremsesystemer og skal have en tilladelse fra myndighederne til at udføre transporterne. Blandt de øvrige krav er, at vogntogene kun må køre på det hollandske motorvejsnet og til destinationer maksimalt 20 km væk fra motorvejene.

- Vi har studeret de hollandske betingelser for de vogntog, der kan opnå godkendelse, og de ligger tæt på de specifikationer, der er lagt til grund for de overvejelser, der i øjeblikket er i gang i vort eget trafikministerium. Som bekendt vil trafikminister Flemming Hansen komme med en rapport om de danske muligheder inden årets udgang, siger DTLs ordførende direktør Michael Svane, som forleden havde besøg i Vognmændenes Hus i København af repræsentanter fra det hollandske trafikministerium, hvor man blandt andet diskuterede perspektiverne med 25,25 meter vogntogene.

To biler med tre læs

I 2001 blev der i Holland gennemført et forsøg med fire lastbiler (de kaldes i Holland Øko-kombi lastbiler) og de viste sig at være miljøeffektive ? dog var de under forsøget underkastet meget strenge vilkår: De måtte højst køre strækninger på 50 km og skulle samtidig være en del af en kombineret transport ? altså enten fra start eller til slut omlæsse til skib eller tog. Men man vil altså have afklaret, med et forsøg i stor skala, om det fortsat vil være en fordel ved disse lastbiler. Det første forsøg gav en nedsættelse af brændstofforbruget på fra 4 til 30 procent pr. tonkilometer. Og den overordnede fordel ved de store køretøjer er ifølge det oplyste, at to sådanne modulvogntog kan transportere tre normale læs. Så der bliver færre lastbiler på motorvejene, der spares 33 procent brændstof.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079