23948sdkhjf

Tørke kan koste Panamakanalen 200 mio. dollars

Den voldsomme tørke, der har hærget Mellemamerika, kan ende med at koste Panamakanalen en masse penge.

Tørken medfører nemlig lav vandstand i kanalen, og dermed er kanalens administration nødsaget til at sætte begrænsninger på mængden af gods, der kan transporteres gennem kanalen.

Ifølge mediet Shippingwatch forventes der en reduktion på 16 pct. i antallet af skibe, som bruger kanalen som genvej fra Atlanterhavet til Stillehavet. Og de manglende indtægter fra gennemsejling kan ende med at koste kanalen 200 mio. dollars.

Som SCMNews tidligere har beskrevet, har tørken plaget regionen siden begyndelsen af året. Og selvom der har været perioder med regn, har det altså ikke været nok til, at kanalen kan slække på restriktioner på godsmængden. 

I sidste ende risikerer tørken også at få indflydelse på de globale forsyningskæder. Eksempeltvis har nogle rederier indført tillægsafgifter på containere, der passerer gennem Panamakanalen. Samtidig er der risiko for flaskehalse, fordi rederierne ikke kan tage samme mængder af gods med som tidligere.

Den voldsomme tørke i regionen skyldes blandt andet El Niño - et særligt vejrfænomen som rammer store dele af stillehavsområdet ca. hvert 4. år. I år ser det ud til, at El Niño bliver usædvanlig voldsomt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078