En flyveplads i det nordlige Slovenien dannede i sidste uge rammerne for en historisk begivenhed.
Den tyske virksomhed H2Fly tog nemlig et vigtigt skridt i omstillingen af luftfarten, da den gennemførte verdenshistorien første flyvning med pilot med et fly drevet af flydende brint.
I alt blev der gennemført fire flyvninger, hvoraf den ene varede over tre timer. I en pressemeddelelse oplyser virksomheden, at testflyvningerne tyder på, at man kan fordoble rækkevidden på brintfly ved at bruge flydende brint i stedet for brintgas. I testflyvningernes tilfælde blev rækkeviden øget fra fra 750 km til 1.500 km.