23948sdkhjf

Gigantsats: Mærsk-familien stifter nyt metanolselskab

De to første fabrikker til grøn metanol skal ligge ved Suez-kanalen i Egypten og ved den sydspanske by Huelva i nærheden af Gibraltar-strædet

A.P. Møller-koncernen vil nu selv bygge fabrikker verden over til at fremstille grøn metanol, som kan anvendes om skibsbrændstof i stedet for fossil bunkerolie.

Der er et presserende miljøkrav om at skalere produktionen af grøn metanol Robert M. Uggla, A.P. Møller Holding

Selskabet er døbt C2X (forkortelsen står for Carbon to X). C2X er et nyt uafhængigt selskab, der har til formål at opbygge, eje og drive aktiver til produktion af grøn metanol i stor skala.

Det skriver koncernen i en meddelelse torsdag morgen. 

- Der er et presserende miljøkrav om at skalere produktionen af grøn metanol. C2X er grundlagt for at muliggøre energiomstillingen i flere industrier, der er svære at reducere, herunder plast, lim, tekstiler og brændstoffer. Jeg er meget glad for at se det talentfulde team, der har sluttet sig til C2X, og den stærke interesse fra partnere og potentielle kunder for at støtte virksomhedens vigtige formål og udvikling, siger Robert M. Uggla, CEO i A.P. Møller Holding i meddelelsen.

Koncernen forklarer i meddelelsen, at metanol er en af de mest handlede kemiske råvarer på verdensplan og er en grundlæggende byggesten i mange hverdagsprodukter, herunder plast, lim, tekstiler og andre anvendelser, skriver koncernen.

Ny motorteknologi

Men den metanol, der bruges i dag, er næsten udelukkende fremstillet af fossile brændstoffer, hvor naturgas og kul er de mest almindelige råmaterialer. Dette kan direkte erstattes af nye forsyninger af grøn metanol fremstillet af e-metanol, baseret på vedvarende energi, eller bio-metanol fra landbrugs- og skovbrugsafgrøder og affald. forklarer koncernen i meddelelsen. 

Baseret på ny motorteknologi kan grøn metanol også bruges som brændstof til at reducere fossile udledninger i industrier, der er svære at komme af med, som det f.eks. i den oceangående skibstrafik, lyder det videre.

C2X er majoritetsejet af A.P. Møller Holding med A.P. Møller - Mærsk som minoritetsejer.

Ifølge Berlingske Tidende er procentdelen 80-20 mellem de to selskaber. Koncernen sætter ikke beløb på investeringen, som dog antages at ligge i milliardklassen.

To fabrikkers lokation er klar

Ifølge samme avis er de første lokationer for de ny fabrikker allerede fundet, og de ligger begge tæt på de mest befærdede trafikruter i verden. 

Den ene fabrik skal ligge ved Suez-kanalen i Egypten og den anden ved den sydspanske by Huelva, der ligger i nærheden af Gibraltar-strædet. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094