23948sdkhjf

Schenker indsætter Volta-Zero lastbiler på spritny terminal i Norge

Den tyske speditør DB Schenker vil teste Volta-Zero el-lastbiler på en nyåbnet terminal i Norge.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Den nye terminal ligger i Bergen lufthavn og herfra skal virksomheden servicere sine kunder i Bergen og den omkringliggende region. 

Terminalen består af 7.000 kvadratmeter logistikfaciliteter, som stort set er selvforsynende med elektricitet via solpaneler på taget.

- Terminalen i Bergen er en stærk del af vores netværk. Vi er glade for, at vi endelig kan tilbyde vores kunder og markedet de bedste faciliteter til godstransport i regionen, udtaler Wolfgang Frank, Head of Land DB Schenker Norge.

Hvor mange Volte-Zero der konkret bliver sat ind på terminalen oplyser DB Schenker ikke noget om, men i alt har virksomheden bestilt 1.500 af slagsen, som løbende vil blive indsat i deres europæiske netværk.

- Ved at indsætte Volta Trucks i vores flåde øger vi tempoet i elektrificeringen af vores flåde betydeligt og investerer i grønnere transportløsninger. Det bringer os tættere på DB Schenkers mål om at styrke vores position som en bæredygtig markedsleder inden for logistiktjenester, udtaler Christian Drenthen, Board Member for Land Transport hos DB Schenker.

Som SCMNews tidligere har beskrevet har DB Schenker allerede taget en del af de nye lastbiler i brug i eksempelvis Stockholm.

DB Schenker indsætter ellastbiler i Stockholm

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078