1. oktober var skæringsdatoen for første etape i indførslen af en ny CO2-afgift, som EU har indført. Det betyder, at virksomheder i EU nu skal indrapportere deres import af energitunge, varer som eksempelvis stål, aluminium, kunstgødning eller energi.
EU’s såkaldte Carbon Border Adjustment Mechanism – har to overordnede formål. Dels at sikre, at import af eksempelvis stål bliver pålagt en afgift, der svarer til EU’s nye CO2-afgift – kaldet ETS II (Emission Trading System II). Det skal blandt andet forhindre, at stål fra lande uden for EU ikke opnår en unfair konkurrencefordel i forhold til europæiske stålproducenter, der jo skal betale ETS II.