23948sdkhjf

Flydende forbrugeradfærd vil udfordre logistikken

DI Handel vil vise vej for danske handelsvirksomheder med Vision 2030

Den geopolitiske uro og den aktuelle økonomiske uro er ikke de eneste udfordringer, som danske handelsvirksomheder kommer til at stå overfor i de kommende år. Det fastslog branchedirektør Jacob Kjeldsen fra DI Handel, da han i sidste uge kridtede banen op til en konference om værdikæder og supply chain management, der blev afholdt hos logistikvirksomheden Leman Taulov.

- Danske handelsvirksomheder vil også blive påvirket af et rigtigt stærkt drive, der vil forandre virksomhedernes vilkår frem mod 2030. Derfor har DI Handel lanceret et initiativ, der skal munde ud i en Vision 2030, der skal hjælpe virksomhederne med at træffe beslutninger for fremtiden allerede i dag, ud fra de tendenser vi kan se, vil drive udviklingen i fremtiden. Vi vil give dem et blik ind i fremtiden, der skal skal gøre dem i stand til at træffe beslutninger på så oplyst et grundlag, som muligt, sagde branchedirektøren.

Flere megatrends

DI Handel fremhæver, at digitaliseringen fortsat vil være en meget vigtig faktor for virksomhedernes udvikling i de kommende år. Blandt andet fordi, den vil kunne forbedre effektiviteten.

Men der er også andre metatrends, som vil forandre virksomhedernes fremtidige udfordringer og muligheder.

Forbrugeradfærden er allerede under forandring, og den kommer til at ændre sig markant i fremtiden – det er allerede i gang.

- Vi hører nogle gange folk, der siger, at det der med ændringer i forbrugeradfærden – det har ikke noget med os og gøre. Men jo, det har det. Vi kan allerede nu se, at der sker en sammensmeltning af B2C og B2B-forretningsmodellerne. Den tendens vil blive forstærket i de kommende år, fortalte Jacob Kjeldsen og fortsatte

- Der er flere og flere brands, der begynder at sælge direkte til slutforbrugerne, fordi de gerne selv vil styre fortællingen om deres produkter. Et eksempel er Miele, der laver vaskemaskiner, som sælges via butikker som Power og Elgiganten og flere andre, hvor der også forhandles konkurrerende produkter. Her vil Miele gerne have en mere direkte kontakt til kunderne. Det gør de ved at oprette practise stores– og så forsøger de at få kunderne ind der, så de opnår en direkte kontakt med kunderne.

Det betyder, at de forskellige forretningsmodeller kommer til at hænge endnu tættere sammen. Og forbrugeradfærden kommer til at påvirke værdikæden -uanset, om man sælger B2C eller B2B. Forbrugeradfærden og købsrejsen kommer til at ændre sig markant i fremtiden, og det vil vi gerne være med til at forberede vores medlemsvirksomheder pø

Tre-trins vision

DI Handels 2030 Vision skal formuleres i samarbejde med medlemsvirksomhederne. Processen tager udgangspunkt i et fremtidsoplæg, der samler relevante forbruger og teknologitrends, som må forventes at påvirke danske handelsvirksomheder i de kommende år.

Herefter følger to ”topmøder” et i Jylland og et i på Sjælland, hvor de forretningsmæssige implikationer i Fremtidsanalysen ifølge planen skal drøftes af over 100 virksomheder, der skal bidrage med feedback og anbefalinger.

Resultatet - Vision 2030 – bliver en række strategiske anbefalinger til danske handelsvirksomheder og anbefalinger, der skal være med til at sikre de bedst mulige rammevilkår.

Voldsom transformation på vej

Nye teknologier, kraftigt stigning i brug af data, helt nyt og forstærket kundefokus og optimering af forsyningskæderne vil spille en væsentlig rolle i fremtidens værdi- og forsyningskæder.

- Personalisering og bekvemmelighed vil have omfattende betydning for virksomhedens brug af både digitale salgskanaler og fysiske butikker ( omni channel). Sammensmeltning af digitale og fysiske verdener vil de fysiske butikker indgå i en digital, friktionsløs kundeoplevelse, hvor AI baserede assistenter hjælper kunden på alle platforme. Kontant og kontaktløse betalinger bliver normen , når nye betalingsmodeller vil tilbyde kunden stor købefleksibilitet

Krav til super hurtig levering til kunder, der udvikler sig mere

uforudsigeligt , når bæredygtighed og etiske overvejelser bliver centrale i købsbeslutninger

Butikkerne overlever

- Butikkerne kommer ikke til at dø – overhovedet ikke. Men de kommer til at smelte sammen med de digtale butikker i fremtiden. De fysiske butikker bliver meget mere digitale. Det betyder også, at handelsvirksomhederne skal være tilgængelig på alle platforme, hvis de skal fastholde eksisterende kunder, samtidig med de skal tiltrække nye kunder.

Betalinger kommer også til at ændre sig i fremtiden. Det bliver enklere og lettere – ingen kreditkort.

Men kunderne bliver også mere og mere krævende – blandt andet, når det gælder hurtig levering. Kunderne forventer allerede hurtig levering dag, men forventningerne vil blive skærpet markant i de kommende år, sagde Branchedirktør Jacob Kjeldsen, fra DI Handel.

DI Handel ser tre overordnede megatrends:

1. Samfund og Demografi: Klimaudfordringer, regionalisering i de globale forsyningskæder, aldrende befolkninger, et skifte i velstand mellem generationer og mangel på arbejdskraft.

2. Forbrugerværdier og -forventninger: ’Flydende forbrugere vil stille enorme krav til virksomhederne som kunder i forhold til købsrejsen, relation til virksomhedens værdier og forbrugernes tillid til virksomhedens brand bliver centrale. Bekvemmelighed og personalisering bliver nøgleord. Den flydende forbruger, der fra digitale kanaler den ene dag sidde og være utroligt bekymret omkring klimaet kan næste dag sidde på en anden kanal og bruge en masse tid på at kritisere din virksomhed, fordi I har gjort et eller andet forkert. Det betyder, at forbrugerne bliver meget sværere at kategorisere og holde styr på i fremtiden.

3. Teknologi og innovation: Brug af generativ AI, Internet of Things, droner, robotter og andre teknologier indeholder store muligheder for øget produktivitet i virksomhederne og en sammensmeltning af de digitale og fysiske verdener. Og helt nye teknologier er allerede på vej. Men teknologien den digitale verden giver virksomhederne et stort potentiale i forhold til effektivisering, men det betyder også, at der kommer en sammensmeltning mellem den fysiske og digitale verden.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094