"Maut-bro" over tysk autobahn, der aflæser køredata fra lastvognen og indberetter de kørte kilometer digitalt Foto: Lars Myrup Lassen

Flere tyske medier hævder, at forbundsregeringen i Berlin arbejder på en plan, der vil udvide den del af vejnettet i Tyskland, hvor der opkræves kilometerafgift.

Tyskland indførte en kilometerafgift på lastbiler i 2006. Den såkaldte maut, er siden blevet udvidet og hævet flere gange. Dels ved at udvide den del af vejnettet, hvor der skal betales kilometerafgift og dels ved at hæve kilometertaksten.

Men nu står mauten over for den hidtil største reform, hvor kilometerafgiften vil blive forhøjet med 83 procent. Den voldsomme takststigning skal kompensere for lastbilernes klimabelastning, og tilskynde transportvirksomhederne til at anskaffe alternativer, der udleder mindre CO2. Derfor vil en batterielektrisk lastvogn populært sagt for at betale ekstra, når mautforhøjelsen træder i kraft 1. december i år.

Udskældt CO2-afgift

Planerne har vakt voldsomme protester fra en række interesser i tysk vejgodstransport.

Derfor vil en udvidelse af det maut-pligtige vejnet til også at omfatte landeveje og vejene i byerne langt større konsekvenser for ikke bare tyske transportvirksomheder, men hele den europæiske transport- og logistiksektor, der direkte eller indirekte er afhængige af den mobilitet, de anvender i Tyskland.

Det er medierne Zeit Online og Spiegel Online, der med unavngivne kilder, oplyser at landeveje og vejene i byerne vil blive mautpligtige.

Forbundsregeringen har ikke bekræftet oplysningen.

Men ifølge de to tyske medier, der henviser til et beslutningsforslag fra regeringspartierne SPD, FDP og De Grønne (Fraktion Bündnis 90/Die Grünen, så er en sådan udvidelse af det maut-pligtige vejnet på tegnebrættet.

Frygter konkursbølge

Flere brancheorganisationer i Tyskland har allerede spået, at den dramatiske maut-udvidelse vil føre til en konkursbølge i tyske transport- og logistikvirksomheder. Det vil også kunne få alvorlige konsekvenser for vejgodstransportens kunder.

Verkehrsrundschau har selvstændigt bedt forbundsregeringen om at be- eller afkræfte historien, men har endnu ikke fået svar.