23948sdkhjf

Biobrændstof sviner mindre i luften

Forsøg med SAS-fly i Kastrup Lufthavn viser, at biobrændstof reducerer udledningen af sundhedsskadelige partikler markant.

Biobaseret flybrændstof reducerer antallet af ultrafine og sundhedsskadelige partikler, der udledes fra flymotorer. Det forbedrer luftkvaliteten.

Det er en af konklusionerne fra en storstilet international undersøgelse med et SAS-fly i Københavns Lufthavn.

Det skriver luftfartsselskabet SAS i en pressemeddelelse.

Forskere målte et fly med 34 procent biobaseret brændstof (kendt som Sustainable Aviation Fuel, SAF) i tanken, mens det taxede mellem landingsbanen og gaten i lufthavnen. Jordmålinger viser en reduktion i emissionen af ultrafine partikler med omkring 30 procent.

Målingerne er foretaget af forskere fra DLR, The German Aerospace Center. Under forsøget indrettede de et mobilt laboratorium med avanceret måleudstyr ved en gate i Københavns Lufthavn. Derfra målte de luftkvaliteten, da et SAS-fly med 34 procent SAF blandet i brændstoftanken ankom til København fra Stockholm. Målinger blev udført tre til fire gange dagligt og udført, mens flyet var på jorden og taxiede mellem landingsbane og gate.

Detaljeret billede

Resultater fra målingerne giver angiveligt det hidtil mest detaljerede billede af effekten af at bruge SAF på den lokale luftkvalitet i lufthavnen.

- SAS er meget stolte af at deltage i dette projekt, da det er et godt eksempel på, hvordan vores kollektive indsats kan muliggøre yderligere opdagelser af bæredygtige løsninger til luftfartsindustrien. Resultaterne af de enestående eksperiment i Københavns Lufthavn viser, at brugen af SAF ikke kun reducerer CO2-udslippet, men også reducerer påvirkningen af kontrarails og forbedrer den lokale luftkvalitet, udtaler Ann-Sofie Hörlin, der er Head of Sustainability hos SAS.

- Det er rigtig gode nyheder. Det er en vigtig opdagelse, at bæredygtigt flybrændstof har en positiv indvirkning på luftkvaliteten. Vi ved allerede, at det hjælper med at reducere CO2-udledningen, så dette er endnu en væsentlig fordel ved at omlægge luftfarten til bæredygtige brændstoffer, siger Christian Poulsen, der er konstitueret CEO i Københavns Lufthavn. 

SAF – Sustainable Air Fuel

Bæredygtigt flybrændstof er baseret på genbrug af biomasse – eksempelvis brugt friture olie. Det er et interessant alternativ til fossilt flybrændstof (kerosene), fordi reducerer CO2-udledningen mærkbart. Det er her og nu det eneste væsentlige alternativ til råolie-baserede brændstoffer i luftfarten,

SAF kun udgør 34 procent af brændstoffet på forsøgsflyet. Det skyldes de strenge sikkerhedskrav til luftfarten og der er endnu ikke biobrændstof og flymotorer, der certificeret til at flyve på ren SAF.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125